Uge 17 – 2011

Uge 17
RYS C-spring
RKL. D- spring/dressur
BELS Bredde
SAR arbejdsweekend – se opslag i stalden

Så fik vi holdt påske – og sikke ellers et vejr vi har haft ;0) Det er også derfor at ugens nyheder kommer en dag senere end ellers – vi synes mandagen var en del af weekenden!!!!!

Vi skulle fra distriktet minde om det foredrag der bliver afholdt den 10.
maj omkring doping. Husk at melde til ;0)

I søndags bestod alle Lenettes elever ridemærkeprøve nr. 3 og de flittige starter op med undervisningen til ridemærke 4 allerede onsdag. Stort tillykke til jer alle med prøven ;0)

Tirsdags havde juniorudvalget arrangeret fællesspisning. Vi var ca. 25 der fik serveret lækre lasagner, salat og flutes, og der var rigeligt af det.
Det er dejligt med disse initiativer, og dejligt at se folk bakke op om det.
For hyggeligt er det ihvertfald.

Torsdag den 28. april kl 19.30 er der “foredrag” på en lille times tid af læge-eksaminieret massør Hans Erik Jørgensen fra Holeby. Han kommer og fortæller om sin uddannelse og i kan stille spørgsmål. Hans Erik har fået lov at låne lejligheden og vil fremover tilbyde ryttere og deres familie massage. Kom og lyt og spørg på torsdag – der er ingen entre eller efterfølgende købetvang ;0) Se mere om det på forsiden!

2. påskedag havde juniorudvalget igen trukket i arbejdstøjet og havde i samarbejde med Bjarne arrangeret fælles skovtur med efterfølgende frokost.
Det blev en bragende succes. Ikke alene vejret og skoven viste sig fra sin smukkeste side, men at 14 heste/ponyer var tilmeldt sammen med lige så mange på cykel vidner om at det er en succes parat til gentagelse. 14 km gennem Krenkerups skove med en enkelt drikkepause midtvejs gav næsten alle sved på panden. Herlig måde at slutte påsken af på ;0)

Ved LSP´s stævne i sidste weekend fik følgende SAR-ryttere placering:
Antonia Barding og Rissa Veil vandt LD1, Ingrid Ølstad og herluf Firfod vandt LA1 hvor Triin Pinnar og Horizont Firfod satte sig på 2. pladsen. I
La2 og LA4 satte Marlene Piil Nymand og Christian 14 sig på 2. pladserne, Sabrina Pilemand og Orchids Tigertail tog 2. pladsen i PRI. I søndagens LA1 og 2 vandt Avenziz Firfod og Ingrid Ølstad, hvor Marlene Piil Nymand og Christian 14 i LA2 igen satte sig flot på 2. pladsen. MB1 vandt Lenette Lundqvist og Bøgelys Corona, hvorimod Ingrid Ølstad og Catzching Firfod blev nr. 2 i MB2. Stort tillykke til jer alle sammen.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2011. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar