Uge 26
Ringsted – Trakehnerstævne
GSPR mail og spring
NFRK D-stævne dressur/spring
Fra Maria Stryhn som styrer ranglisten har vi fået oplysning om at hendes mail ikke har virket et stykke tid, så er der nogen af jer som ikke synes at jeres point passer, så send venligst Maria en mail hvor alle jeres stævner og placeringer fremgår, så hun kan tjekke.
De Nordiske Mesterskab i langdistance er nu vel overstået i Knuthenborg Park og omliggende områder. Vi har endnu ikke kunne se resultater, men de kommer en af de nærmeste dage på www.hippoade.dk. TILLYKKE til jer der fik placering og til i andre håber vi i havde en dejlig tur. Tak til alle hjælperne, som jo bliver belønnet med en ridetur senere på efteråret.
Skolerne sommerferie står for døren – vi håber at vejret bliver sommerligt og at i nyder den!
En del af klubbens ryttere har været i VOSK og starte i weekenden, men der er i skrivende stund desværre ikke tilgængelige resultater. Tilgengæld skal nævnes at Maria Nielsen og Toftekildes Delight sidste uge red over 70% til D-stævne i Fuglebjerg og vandt LA2, Sabrina Pilemand og Orchids Tigertal red også 70% i PRI v/C-stævnet i Holte denne weekend og vandt. Ved Midtlollands stævne i sidste uge red Ida Christiansen og Laviata ligeledes over 70% i LD1 og 2 og vandt dermed begge klasser, hvorimodt Pernille Friis og Con Amor var fejlfri i LB ponyspring ved samme stævne og vandt. TILLYKKE til jer ;0)
TIl Sct. Hans i klubben i torsdags var der mødt 32 personer op til hygge. Og det blev bestemt en hyggelig aften som startede med dejlig velkomstdrink og snak, efterfølgende grillede vi medbragt mad og spiste fra den store fælles buffet med lækkert tilbehør. Selvfølgelig blev det også til den obligatoriske omgang rundbold, hvor det ikke er reglerne der er i højsæde, men mere jungleloven der hersker;0) Emily Lundqvist og Sofie Vennike havde bagt dejlige kager, som sammen med kaffen udgjorde desserten. Aftenen sluttede af med at vi sendte kinesiske himmellanter med lys i op i Sct. Hans natten med ønsket om alt godt det kommende år. Vi håber at vi snart kan se Sofies billeder fra aftenen her på siden.
Ingrid Ølstad har forladt Stutteri Firfod efter 3 år med fuldtidsarbejde og er igen taget hjem til Norge. Som den utroligt søde pige Ingrid nu bare engang er, havde hun stillet en smuk buket blomster af i klubben med en afskedshilsen til os alle. Tusind Tak for blomsterne Ingrid og held og lykke med hestene hjemme i Norge;0)
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Sofie Vennike, Louise Teisner, Tanja Koch Andersen samt Simone Kylling. TILLYKKE ;0)