STBR D-stævne dressur
RØSK ring og spring
Nyhederne er en dag forsinket pga den vidunderlige påske vi lige har haft i denne uge. Det har alt i alt været fantastisk vejr, og vi håber at i alle har haft mulighed for at nyde vejret og de ekstra fridage.
I klubbens regi holdt vi også påsketraditionen i hævd med vores påske skovtur. Det var en dejlig dejlig dag, og vi var vel rundt regnet 40-45 personer som deltog enten i en af de to hestevogne eller til hest. Jan og Bende Hernet havde taget jernhestene, og var både fotografer og vores trafik-styrere. Der er allerede lagt så mange dejlige billeder på facebook af turen og Sabrina Pilemand har også været ved tasterne og lavet et herligt blog-indlæg om turen. Indlægget kan naturligvis læses her på siden. Vi vil dog også gerne mindes dagen og lægger et par billeder op, og siger tak for en dejlig tur med efterfølgende hyggelig frokost og fantastiske lagkager i Tutten ;0)
Ved Nykøbings store påske-springstævne var klubbens ryttere rigt repræsenteret og fra Josefine Voss Madsen har vi fra den 1. dag modtaget denne dejlige beskrivelse af SAR rytternes præstationer: Ved påskestævnet i NFRK´s C-stævne i spring viste SAR rytterne god form. Janni Krygermeier fik sin debut til C-stævne og blev to gode runder rigerer. Josefine Madsen red begge dage med henholdsvis to x nul i LD og en nulrunde i LC. Maria Nielsen vist god form og blev 1. uplaceret i LA*. Amanda Vigsø Andersen fik to gode runder i LB* og sidste og yngste SAR rytter til stævnet Sogie Berg red nogle gode runder og sejrede i LA**. Et indbringende stævne for SAR rytterne med masser af gode runder i bagagen.
Vi siger tusind tak til Josefine for den dejlige reportage – dem modtager vi gerne flere af ;0) Uanset hvad du har oplevet er der nok altid en god historie at fortælle.
Ugens enlige fødselsdagshilsen skal gå til Ida Christensen – Tillykke med dagen. Og alligevel ikke helt for rygterne siger at Channe Beck Petersen skal konfirmeres i den kommende weekend, og hende ønsker vi selvfølgelig også en fantastisk dag ;0)