RØSK D-stævne dressur
NOR D-stævne spring
DØLLEFJELDE MUSSE MARKED
Nu lander vi så i ugen hvor Døllemarked afslutter det hele, og til jer der evt. skal til Damefrokost eller fest på de sene aftentimer, er der kun et at sige; Pas på jer selv og pas på hinanden ;0) Og til de der skal på skovtur, så husk at Nystedvejen ikke altid er lige let at passere under markedsdagene. Nogen gange tager det nærmest en krig at komme over vejen.
Kan det være rigtigt at der kun er 7 som er interesseret i kurset med Kiropraktor Anne Freuchen? Meld meget gerne til på SMS 40159283 eller på klubbens facebook side – det ville være ærgeligt at skulle aflyse et spændende foredrag.
På Kjeldmosegaard er vi så heldige at vi i øjeblikket har besøg af den smukkeste lille undulat – han er så svag lysegrøn at han næsten er hvid. Vi har fanget nogle billeder af ham, og x fingre for at han bliver i området og måske finder en dejlig boks at overvintre i så vi næste forår også kan se ham bolte sig ved stalden.
Beslagssmed James Andersen har fået ny støvsuger – en staldstøvsuger, som samler sømstumper og andet metal op efter en skoning. Det er fantastisk at der er opfundet en sådan, og vi kan kun håbe at andre smede vil investere i en sådan så alle stumper kan blive samlet op inden næste man skal bruge pladsen.
Der har været så mange stævner igen i denne weekend, og SAR´s dejlige ryttere har endnu engang været ude og repræsentere på flotteste vis.
I Ringsted red Heidi Lund Koppelgård og Tonny af Ravnholt sig til en flot 2. plads i LA2, i RKL vandt Sacha Beck Pedersen og Honning Firfod LD2. I SYR er der desværre en masse klasser som endnu ikke er blevet afsluttet og resultaterne derfor ikke tilgængelige, men nogle er dog klar og her kan vi glæde os over at Cecilie Brahe Andersen og Chopins Melucca vandt LC2 dressur, Nicole Christiansen og Topgun vandt 70cm spring for hest, Janni Krygermeier og Qnego Z vandt 85 cm hest, og Nichole Christiansen på Fjordglimts Kilkenny og Jette Sander Pedersen på Oxalia delte 1. pladsen i 90 cm spring for hest. Tillykke til jer alle sammen ;0)
Ved Landsstævnet i Kolding havde SAR 3 ryttere til start og Mikkeline Hare og Corvina var det smukke indslag på springbanen – resultatet lader vi ligge ;0) I dressurens Ecco Cup for juniorer gik begge klubbens ryttere, Emma Nymand og Sabrina Pilemand videre til søndagens finale, hvor de endte på henholdsvis en 6. og 13. plads. Dejligt at SAR også bliver flot repræsenteret uden for øerne.
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Randi Larsen Storm og Rose Stryhn – tillykke de damer ;0)