BELS D-stævne dressur
NSPR C-stævne spring med distriktsmesterskab for hold
Det er også ugen hvor pinsen falder, så der sniger sig et par ekstra helligdage ind der ;0) Nyd dem – vi håber vejret holder
Der er kommet nyt omkring Sct Hans – det ligger på forsiden eller på facebook. Vi håber rigtig mange som vanligt har lyst til at deltage.
I Mandags var vi afsted til Ladywalk. Det var en hyggelig aften, med lækkert vejr og en god gåtur. Vi satser på at gentage succesen næste år, så hold øje ;0)
På Torsdag gæster Roland Hansen SAR for at fortælle om hans tid i Siriuspatruljen – vi glæder os og håber at der dukker en del mennesker op. Det er måske stadig muligt at melde til. Hør hos Rikke Karkov.
Vi har også haft Finalen i Sydhavs og i skrivende stund er de sammenregnede % og springfejl/tider ikke regnet ud, så for ikke at skulle misse nogle af alle klubbens mange mange flotte placeringer, vælger vi kun at nævne at Laila og Merlin satte sig solidt på 3. pladsen i den individuelle dressur, Lenette, Lotte og Louise fik også placeringer. I Holddressur måtte SAR afgive 1. pladsen til LSP, men HALLO…… vi satte os da så istedet på både anden pladsen, idet Team Mosegård kun havde en enkelt ikke SAR-rytter på holdet, og på Tredjepladsen, idet Lotte Postborg og Karoline Krøyer udgjorde halvdelen af det hold, og StAR holdet indeholdt 4 af egne ryttere.
I springningen var SAR rytterne også total seje – holdturneingen blev vundet af Team HuSARene og 3. pladsen, hvor Jette Pedersen og Signe Johansen udgjorde 50% blev en flot 3. Jette og Oxalia blev desuden placeret i den individuelle CUP. Så stort tillykke til jer alle sammen.
Og når vi er ved springning så har Sofie Berg og hendes to springponyer været i Slagelse og vise flaget frem. Og ekvipagerne gjorde det suverænt, idet Sofie og Catch me if you can vandt både LA** og MB*. På Jackie tog Sofie sørme også lige 2. pladsen i LA**…… Seje tøs – tillykke.
Og her til sidst, en lille hilsen fra Jette og Oxalia:
En lille hilsen fra Oxalia og mig, da vi den 18/5 deltog i Subarucuppen hos Stald Thuja.
Det var rigtig sjovt at prøve, og stedet, hjælpere og medryttere var dejlige at møde….
Så det kan godt anbefales til næste år. Man kan læse mere, om hvad det er, på DRFs hjemmeside.
Vi red til 6,67, som jeg er meget tilfreds med. Så alt i alt havde vi en dejlig tur og dag…. Begge to.
Oxalia og Jette.
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Katrine Brandt Winter og Karin Andreasen. Tillykke til jer ;0)