Uge 29 – 2014

INGEN stævner i D5 denne uge.

Der er godt nok dømt sommerferie – der er stille på mange fronter, men det er også ok efter et 1. halvår, hvor der er sket masser af ting. Vi har brug for at koble af – give hestene lidt frihed, nyde al varmen og måske endda en kold dukkert i al det fantastiske badevand som omkranser vores land. DU DANSKE SOMMER JEG ELSKER DIG ;0)

Sommerferie er i år også lig med den første ridelejr måske i klubbens historie – ihvertfald nyere historie. Lørdag til søndag vil Kjeldmosegård derfor blive indvaderet af glade piger og ponyer/heste som skal nyde hinandens selskab – forhåbentligt få nogle hyggelige timer – spise noget god mad og få lidt anderledes oplevelser med hjem. Minilejren afsluttes med en opvisning på søndag kl. 13.00, hvor vi gerne vil invitere til kaffe og kage. Tilmelding må meget gerne ske på Facebook eller som sms til 40159283. HÅBER vi ses til opvisning søndag ;0)

Vi har også nu opgjort det endelige resultat for Klovnestævnet. Karla fik 8900 kr takket være JER! Vi er så glade for at i hjalp os med at hjælpe andre, og vi er stolte over at SAR endnu engang beviste at ting spiller når de skal. Tak til alle de fantastiske hjælpere…..

Ugens fødselsdagshilsen skal gå til en særlig kending klubben. Hans Herman Storm, tidligere formand og nuværende tovholder på Hippoaden fylder 70 år tro det eller lad vær! Kæmpe stort tillykke herfra ;0)

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2014. Bogmærk permalinket.