Uge 3 – 2015

Ingen stævner i distriktet i denne uge.

Stormen har lagt sig – både Dagmar og Egon var på visit i  klubben, men vi klarede forholdsvis frisag. En bortløben trailer, en løs tagplade, dækkener der fløj op og satte sig som hagesmække men ellers ingenting. Men for pokker  hvor ville det være rart om vi kunne få lidt klar frost eller bare tørvejr så banerne kunne tørre lidt op og vi kunne begynde at benytte os af at eftermiddagene er blevet en smule længere.

Mandag er der opstart på wellness efter julepausen – vi starter ud som vanligt kl 19.30 men afslutter med nytårskur med kransekage og champagne. Vi håber at DU kommer :0)

Sidste uge fik SAR som den allerførste klub i landet DRF´s certificering i opstaldning. Det er naturligvis en certificering som vi er stolte af og ser frem til at modtage endnu et diplom og piktogrammet til det flotte skilt som hænger ved gæsteboksene.

Hold øje med go.rideforbund.dk for snart åbner vi for tilmeldinger til årets klubmesterskab – det bliver så fedt. Vi har netop sendt dækkener til brodering og rosetterne er ved at blive gjort klar til at skulle uddeles til de heldige vindere. Men husk at der selvfølgelig også i år er deltager rosetter til alle. SAR og LSP har jo vi SydhavsCup et godt samarbejde og derfor er det også blevet til at LSP´s springryttere afholder deres klubmesterskab sammen med vores – vi rider de samme klasser og så er det henholdsvis den beste SAR og den bedste LSP rytter der bliver klubmester i deres respektive klub. Så nu ved du hvorfor du ikke skal undre dig når der står LSP ryttere tilmeldt i vores mesterskabsklasser!

Det har ikke været muligt at finde resultater fra RKL´s annoncerede stævne, hvorfor vi ikke ved om SAR ryttere var deltagere.

Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Catja Been og Michael Christensen – HYP HYP Hurra ;0)

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2015. Bogmærk permalinket.