Ingen stævner i D5 denne uge.
Slutningen af januar nåes i denne her uge og dagene er allerede blevet længere. Februar bliver en travl måned i SAR-regi; Fastelavn, generalforsamling, klubmesterskab og sponsormiddag. Jo – klubben ligger ikke på den lade side bare fordi det er en smule køligt udenfor.
I weekenden fik vi et fint drys sne, og 2 af staldens unge piger, viste vej for i sne og slud skal ponyen ud. Cirkeline med Puk og Ida med Nachos er på vej til træning i ridehuset.
Der er ikke mange stævner i eget distrikt i øjeblikket, men det gør bestemt ikke at medlemmerne ikke viser fanen frem ude i det ganske danske land. Sofie Berg havde pakket ponyen Catch me if you can og var taget til landstævne i spring på Vilhelmsborg, og hun fik 3 rigtig flotte ture, hvor 2 af dem endte på den lidt utaknemmelige placering som første uplaceret – vi synes nu alligevel at det er så flot. I Forrige weekend var Karoline Krog Hansen i Middelfart og ride landsstævne på hende pony Andebæk Shanaya og red 3 gode programmer, hvor ekvipagen endte midt i det stærke felt hver gang.
Karoline Krog Hansen og Ida Svaneeng skal også til landsstævne i den kommende weekend, hvor vi x fingre for at de klarer sig godt. Stævnet i Vallensbæk er Idas landsstævne-debut, så der er måske en anelse flere nerver end normalt, men mon ikke det går.
I weekenden var Rikke Karkov og Roberto Lyng taget til Karlslunde og kom hjem med en flot 5.. plads – Tillykke.
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til: Cecilie Brahe Andersen, Michala Møller – HYP HYP HURRA