Uge 8 – 2012

Uge 8

SAR Klubmesterskab
SAR sponsorfrokost søndag kl. 13 – 15.
GSPR Mail og spring
NFRK Breddestævne

Så er vi landet i ugen hvor vi afholder klubmesterskab, og de korrekte startslister kommer på hjemmesiden omkring torsdag. Velkomst med nyttig info ligger dog klar nu. Husk at du med fordel kan forudbestille frokost til stævnet.

I torsdags fik vi afholdt generalforsamling, hvor vi på trods af vinterferie kunne samle omkring 50 personer. Aftenen gik stille og roligt og sluttede som altid af med masser af snak og hygge. Der kommer snart referat, formandsberetning og billeder på hjemmesiden, ligesom der også vil komme nye billeder og tekst ind under fanebladet bestyrelsen. Bestyrelsen skal blot lige konstituere sig og fordele opgaver.

Skulle nogen sidde med et ønske om at være i et af klubbens udvalg, så sig endelig til. Vi kunne bruge 1 i Sikkerhedsudvalget, 1 eller 2 i Aktivitetsudvalget, 1 i Stævneudvalget og 1 i Kursusudvalget.

DIF har lanceret et nyt koncept der hedder We not me. Læs mere om det på forsiden og se om ikke vores ungdomsmedlemmer skulle prøve at vinde turen til Club La Santa ;0)

Fra Fladså har vi fået besked om at de afholder stævne, men ikke kan få proprositionerne ind på Portalen.dk, så husk at tjek deres egen hjemmeside, distriktets eller se proprositionerne i Ridehuset på Kjeldmosegaard.

I Vosk er der afholdt stævne i weekenden, og i skrivende stund er det ikke muligt at få resultater fra springningen hvor Ida von Würden Berg er til start, men i dressur blev Sacha Beck Petersen og Firfod Jitterbug nr. 2 i
LC1 kun slået af Maria Nielsens gamle pony Sasja. Tillykke med placeringen.

Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Ida Christiansen, Jeanne Bonde og Maria Munch – STORT TILLYKKE TIL JER ;0)

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2012. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar