Uge 10 – 2012

Uge 10

FRKS D-stævne dressur
Herning Hingsteshow

Så har bestyrelsen holdt det første bestyrelsesmøde og konstitueret sig selv efter at Pia Mikkelsen og Sys Holstein forlod bestyrelsen ved generalforsamlingen. Sammensætningen er blevet som følgende: Formand Charlotte Munch, Næstformand Maria Stryhn, Kasserer Charlotte Hannibal, Sekretær Aase Eriksen og menigt medlem Tanja Pless. Den gamle del af bestyrelsen byder de 2 nye velkommen og glæder sig til samarbejdet. Der vil snarest muligt komme nye billeder og tekster under fanebladet bestyrelse, ligesom opgavefordelingen også vil fremkomme.
Ungdomsmedlemmerne Sofie Vennike og Emily Lundqvist deltog også i første bestyrelsesmøde og er klar til igen at tage “arbejdshandskerne” på og lave nogle sjove, anderledes eller velkendte arrangementer for de unge i klubben
;0)

Nu er foråret ved at være over os – banerne udenfor er begyndt at blive brugt (husk at der også skal samles mokker her!), og snart vil ryttere også indtage skovene. HUSK at få indløst skovkort såfremt du benytter en privat skov – det er vigtigt for det gamle ordsprog om at én kan ødelægge det for de mange passer altså ret godt ind her!!! Husk også at vi IKKE rider i folks rabatter op ad Reersø-vejen – vi er på så god fod med vores naboer at der ingen grund er til at de bliver sure over at vi ødelægger deres fine rabatter ;0)

På ridehesten.com stod i torsdags denne overskrift: Dansker topper torsdagens Youngster Cup. Det var såmen Monica Bugge Skibsted og Qvita B som sprang 140 cm klassen fejlfrit og hurtigst og dermed vandt klassen ved det
*** Euroclassis Pferde-festival i Bremen. I Fredagens 140 cm klasse endte Monica som nr. 10. STORT tillykke herfra!

Og i LSP har der i weekenden været afholdt dressur stævne, men desværre er søndagens resultater ikke blevet tilgængelige ved kort nyts frembringelse.
Ærgeligt for SAR havde en del ryttere til start. Istedet må vi glæde os over og ønske stort tillykke til Karoline Krøyer Jensen og Miranda som vandt både
LC1 og 3 om lørdagen og til Pernille Mortensen og Gaia som vandt LD2 og blev nr. 2 i LC1 efter Karoline!

På Vilhelmsborg ved Århus har der i weekenden været afholdt ponylandsstævne og klubben havde både Sabrina Pilemand og Emma Nymand til start. Sabrina og Rembrandt havde ikke deres bedste stævne, men det skyldes måske at det er lang tid siden de 2 har været afsted og at der er rigtig meget at kigge på på Vilhelmsborg. Emma og Kinski Wee fik derimod en 8 plads i lørdagens PRT – TILLYKKE!

TÆNK LIGE OVER DGI´s nyeste kampagne WE – not me!!!!! De 3 små ord siger faktisk en hel masse om bla. opførsel, så husk at vise jer som gode klubkammerater – dvs. hilse på hinanden – også dem som kommer udefra for at ride på Kjeldmosegaard, husk ikke at genere dem der får undervisning og husk at man skridter en og en på hovslaget så der er plads til alle. Det er bare rart når alle opfører sig høfligt, hjælpsomt og imødekommende overfor sine klubkammerater, og med klubkammerat menes ikke kun ens “bon-veninder” men alle medlemmer ;0) Bare tænk over det – vi har alle et fælles ansvar for at det er hyggeligt at komme i klubben ;0) ;0)

Tak til Charlotte og Michael Munch som har været så sød at skænke klubben en skænk. Den er vi glade for – TAK!

Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Tanja Lohse og Linda Thilqvist – TILLYKKE TIL JER 2!!

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2012. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar