LSP D/C-stævne dressur med finalen i SydhavsMesterskaberne
Det er bare en lidt kedelig sommer, men dette billede som vi lagde op på klubbens officielle facebookside siger så meget om vores sport, om os som hestemennesker, så hvad betyder lidt halvkedeligt dansk sommervejr….. Det er jo bare perfekt ridevejr 🙂
Så blev det også ugen hvor finalerne i det første SydhavsMesterskab skal afholdes. Vi glæder os til at se de herlige ekvipager i LSP næste søndag, hvor de flotte rosetter, herlige dækkener og pengepræmierne skal fordeles. Kommer du og kigger? Når stævnet er overstået vil vi finde tid til at evaluere på både SydhavsCuppen og SydhavsMesterskaber og håber at kunne byde velkommen igen næste år, måske endda til begge stævner.
Vi har også lagt proprositioner ud for SAR C-stævne den 5 og 6. september, hvor de individuelle distriktsmesterskaber skal afholdes. Som noget nyt vil der lørdag også være D-klasser, så der er lidt for enhver. Vi håber at du har lyst til at deltage i jubilæumsårets sidste dressurstævne på egen grund.
Fra Josefine Voss Madsen har vi fået denne søde historie og vil gerne benytte lejligheden til at ønske både hende og Sofie Berg tillykke med Distriktsmesterskaberne for holdspring sammen med de øvrige NFRK-ryttere:
To SAR ryttere har i denne weekend være ‘utro’ og har startet for NFRK pga distriktsmesterskabet for hold i stedet for. Men vi er jo stadig stolte SAR ryttere. Lørdag red Sophie super flot og vandt LA* med Casco og blev nr. 4 med catch me. I MB’en fik Sophie ærgerlige 4 fejl på Casco.
Josefine og Honey De’Luxe red LA* med et enkelt nedslag og debuterede i MB* med to bomme.
Søndag stod på mesterskab for de to SAR ryttere. Sophie red nogle gode runder og holdet vandt for pony. Josefine’s hold red nul i begge runder og vandt mesterskabet for hest.
Den lille hidsige storm som kom forbi klubben lørdag eftermiddag, og som vi har døbt LOULOU, lagde ridehuset under vand……. Nedlagde et kæmpepiletræ, som gjorde det umuligt for hestene at komme på fold søndag da det havde lagt sig på tværs af løbegangen og indover LouLou Sjælstoftes fold. Så gode råd var dyre, men vi kendte heldigvis en god mand med en motorsav, og nogle seje staldkammerater som tog fat og i løbet af små 2 timer var vi tilbage til normal status udenfor. Vandet i ridehuset tager nok lidt længere tid for at tørre, så undgå helst at ride i det med vilje:)
Tina Jeppesen var igen på pletten og fik taget lidt billeder til Sydhavscuppen d. 30. maj på sakskøbing Rideklub. Dem kan du se her
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Charlotte P Nielsen og Vicky Pejter Larsen – HYP HYP HURRA 🙂