VOSK C-stævne dressur
Det er lidt agurketid – der sker ikke alverden, ferien er ved at synge på sidste vers for de sidste. LF Hestedag genopliver en SAR-opstået event, Crosser mod hest. Hans Hermans Storm og Jesper Strate red/kørte mod hinanden for snart 20 år siden til et af vores shows i ridehuset, nu mødes de igen og har valgt at lade yngre kræfter være med, og det er Jespers søn Mike som skal ride mod Mette Kozeluh. Var du ikke så heldig at opleve det originale show, kommer “genudsendelsen” så på lørdag.
Tina Jeppesen gæster Kjeldmosegaard på torsdag for at tage billeder af vores heste. Ønsker du at være med kan du kontakte Tina – det koster 200 kr. pr. hest og du vil efterfølgende få alle billederne på en disk. Tina tager ofte vores billeder som bliver lagt op her på hjemmesiden, bla fra jubilæet så i kender godt hendes kamera.
I Maarum var Sofie Berg og Catch me if you can til springstævne og fik en flot 2. plads i LA** – tillykke.
Ved Riders Cup gav Josefine Voss Madsen og Honey de Luxe alt hvad de kunne – fik mange gode ture dog uden placering, men det er også et skrapt felt de havde valgt at blande sig i.
Ved Stævnet i LSP blev Lotte Postborg og Landiano nr. 1 i lørdagens MB og nr. 2 i MB søndag, Anielle Clausen og Don Poblano blev nr. 2 i LA2 og nr. 1 i LA4 og fik søndag kvalifikationen til årets distriksmesterskab for hold i hus. Mette Nagel og Heiko Østerby vandt LB3 lørdag, hvor Beatrice Vilkonyte og Zaranoya Firfod blev 3 i LC2, Louise Teisner og Sunzette Early Golden Russet i LC1 – Tillykke med alle de flotte placeringer. Desværre var der ikke opdateringer på hvem der vandt SydhavsMesterskaberne, så her må vi desværre være jer skyldige indtil næste uge, hvor Facebook forhåbentligt er blevet opdateret så nyhederne kan gives videre!
Ugens fødseldagshilsner skal gå til Lisbeth Tetsche, Lilli Mollerup og Lotte Postborg – HYP HYP Hurra.