Uge 33 – 2015

FUKR D-stævne dressur
NSPR C-stævne spring med individuelle distriktsmesterskaber
RKL D/C-stævne dressur med holddistriktsmesterskabet

De allerfleste sommerferier er nok stoppet nu og hverdagen kalder…. Job og uddannelse. Er det lidt trist eller er det egentligt helt ok at skulle igang igen? Her i klubben er vi så småt igang med at forberede lidt til årets distriktsmesterskab – som du kan se er rosetterne kommet hjem, proprositionerne ligger klar på go.rideforbund.dk og ja – inden længe kalder vi på hjælpere 😉

I sommeren har SAR heller ikke ligget øde hen. Vi har fået lagt nyt sand i ridehuset, og ja – lige nu virker det en anelse dybt, men vent til Bjarne får kørt det lidt fast med både traktor og tromle, så er vi sikker på at det bliver godt.

Vi har også fået oprettet/genoprettet klubbens Instagram-profil så find os og nyd de skønne billeder. Du skal søge på sarrideklub 😉 Vi har lovet jer følgere at der vil være sjove/dejlige/skønne billeder på klubbens profil, så  har du billeder du gerne vil dele med os, så send dem til Hannibals  telefon 40159283 så lægger bestyrelsen billederne op.. Tak for hjælpen – profilen bliver først rigtig sjov når medlemmerne leger med!

I lørdags var der for første gang LF Hestedag, og arrangørerne har vidst at SAR-rytterne hører til de seje……. LF hestedag havde spurgt Hans Herman Storm og Mette Kozeluh om de kunne tænke sig at genoplive et gammelt showindslag, hvor “vores elskede” hestekræfter kæmper med de motoriserede kræfter der sidder på crossmaskiner. Og seje var de!!!!! Hans Herman blev 17 år igen og gav den fuld skrue sammen med Mette som garanteret har grinet sig igennem showet og HESTENE vandt. Vi har lånt Mettes herlige billeder fra dagen. VI ER STOLTE over at have 2 garvede show-ryttere som (efter hvad vi hører) høstede LF Hestedags største bifald..

Den kommende weekend står også på 2 store begivenheder, klubbens smukke næstformand Rikke Karkov skal giftes og SAR sender et supergodt hold afsted til distriktsmesterskaberne i RKL. Held og lykke og må i alle nyde jeres weekend 😉

Ungdoms udvalget inviterer de unge medlemmer til ridelejr sidst i august – skal du med? Se mere på forsiden – det var så hyggeligt sidste år!

Klubbens skønne staldpige Line Hellemann Nielsen har i weekenden været til følskue i Palominosportsheste Avlsforbundet med hendes skønne hoppeføl Electra. Føllet blev dagens  bedste og fik bla. 9 i helhed og en smuk rød/hvid roset. Tillykke.

I VOSK har klubbens ryttere også vist fanerne og på fornemmeste vis som vanligt: Ida Svaneeng og Friis Nachos blev nr. 2 i LA6,Trine Kristjansdottir og SpanggårdsNephew vandt MB1 og Anielle Clausen og Don Poblano vandt LA3. Tillykke til jer også.

Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Helle Frejlev, Jeanet Been og Jeanette Dzinis – HYP HYP HURRA;)

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2015. Bogmærk permalinket.