NOR D-stævne dressur
NSPR C-stævne spring
ØLR D-stævne spring/dressur
Så fik vi holdt de individuelle distriktsmesterskaber og måske endda for sidste gang. Der er desværre ikke ret mange ryttere som støtter op om et 2 dags stævne som ligger samtidig som store hestedag. Mesterskaberne var fyldt rigtig flot ud og det ser så lovende ud for vores distrikt at vi har så mange M-ekvipager. Bare med dem vi ved der af en eller årsag ikke var til start gør at man slet ikke skal bekymre sig om at D-5 kan levere klasse 🙂
Det var dog fortsat et skønt men lidt anderledes stævne vi fik holdt, idet vejret bestemt viste sig fra efterårssiden med blæst og regn, men pyt vi holdt fanen højt og fik afholdt et flot stævne trods udfordringer på den vejrmæssige front. Tilgengæld havde vi igen nogle fantastiske sponsorer; Tusind tak til Inges Auto for igen at stille biler til rådighed, Heidis Rideudstyr for at give nogle flotte gavekort, Hasselø Rideudstyr for 2 vildt lækre dækkener, Dit Rideudstyr for at pakke nogle lækre gaver ind, Poda Hegn for de herlige gavekort og Liane Andersen; POMPdeLUX for at skabe de allersmukkeste buketter. Distrikt 5 gav dækkener (sponseret af TIKA) og de efterhånden meget eftertragtede plaketter. TAK FOR JERES STØTTE ENDNU ENGANG 🙂
Vi har også haft ryttere til Store Hestedags show, idet Mathilde Pedersen og Nollo var at finde i springdelen af Oldenborgernes store show. Sejt gået Mathilde.
Fra Mie Christiansen som med Fønix Elsa var til Fjordheste DM har vi modtaget følgende: Elsa og jeg takker mange tusind gange få den flotte roset i havde sendt med os. Vi havde nogle super gode ture og sluttede som samlet 5’er i DM klassen
På lørdag afholdes vi dressurkursus med Lasse Hestengen, så ridehuset er lukket fra kl. 9 – 12 og igen fra kl. 13 – 16. Alle er velkomne til at komme og lytte og se rytterne svede under kyndig vejledning 😉
Janni Krygermeier pakkede Konfetti og kørte til Viemose for at springe stævne, og det lader til ekvipagen har fundet melodien for det blev til en sej 0-runde. Tillykke 🙂
Ved stævnet hjemme i SAR, var klubbens ryttere ofte på sejrsskamlen, idet Katrine Hillebert Jacobsen satte sig på både 1 og 2. pladsen i den valgfri LC/LB, mens Beatrice Vilkonyte fik Charlott Firfod ind på en flot 3. plads. I LA2 vandt Jeanne Marker Bonde med Monsimus Essenbbæk, mens Rikke Karkov fik placering som nr. 2 i lørdagens LA4 og vandt søndagens klasse. Lotte Postborg og Landiano vandt MB1 lørdag, mens Ida Svaneeng vandt søndagens LA2 for ponyer.
Ved distriktsmesterskaberne kan vi bestemt heller ikke klage over SAR rytternes formåen, idet de var her der og alle vegne 😉 Det endte med at Ida Svane eng og Friis Nachos det kommende år kan kalde sig distriktsmestre for Kat I ponyer, mens Lenette Lundqvist og Don Primo Unik kan kalde sig mestre for hestene. Her endte Lotte Postborg på 2. pladsen. STORT TILLYKKE TIL JER ALLE SAMMEN 🙂
Der er ingen fødselsdage i denne uge, så nyd den skønne sensommer som DMI varsler i denne uge 😉 Vi ses forhåbentligt.