NFRK C-stævne dressur
RØSK D-stævne dressur/spring
SAR bestyrelsesmøde i Tutten kl 19.00 mandag.
HOLD NU OP……. sikke et vejr vi har haft i sidste uge, og i særdeleshed i den forgangne weekend. Man bliver da helt høj af at tænke på at det snart er oktober, og vi fortsat kan ride i korte ærmer udenfor, at man ikke behøves jakke på for at ride på tur, og at hestene bare kan stå og slikke sol hele dagen. Så fedt 🙂 Flere har også benyttet det smukke vejr hele ugen til at mødes og ride ture – i søndags var 7 samlet, og hvor er det fedt at det er en ting vi alle kan samles om!
Men uanset for smukt vejret er så ændrer det jo ikke på den kendsgerning at det er på vej mod mørkere tider (og heldigvis ikke mørkere tider som i Harry Potter, men blot vejrligt mørke :)). Og den mørke tid betyder jo i SAR, at vi starter op på efterårsaktiviteterne som blandt andet vores 3. år med wellness…… Og jeg kan kun sige at flere af os glæder os rigtig meget til at vi skal mødes hver anden mandag i stearinlys og med så meget hygge. Vi starter op mandag den 19. oktober, så sæt bare x i kalenderen!
Alle efterårsaktiviteterne betyder også at vi skal være rigtig gode til at bruge vores kalender. Ikke kun for at booke, men bestemt også for at annullere ved aflysninger. Som nogen måske har set er der lørdage sat ind kl. 6 om morgenen, hvilken mulighed der er for at booke fri spring/løsspring om lørdagen. At det står så tidligt er jo kun vejledende, så DU skal fortsat booke tiden på kalenderen såfremt du ønsker at benytte springtiderne.
Efteråret, i år vel nærmere sensommeren, er også tiden hvor vores jagtryttere er i deres es, og i søndags havde rytterne mulighed for at lufte de røde jakker i det smukke vejr da der var inviteret til jagt på Søholt Gods.
Efteråret er også tiden på året, hvor hestene skal tjekkes for orm. Har du styr på det med dine heste? Kjeldmosegaard sætter kampen ind mod friske pærer den 1. oktober 🙂 🙂
SAR søger barselsvikar!
Er du glad for heste? Holder du af al slags vejr? Kan du arbejde under devisen frihed under ansvar?
Vi skal finde en robust medarbejder som er god til at håndtere 31 skønne heste der er vant til enestående behandling. En medarbejder som vil være medvirkende til at den gode stemning på stedet bibeholdes og som har lyst til at være i god dialog med bestyrelsen og opstaldere.
Vi forventer, at vikariatet vil vare mellem 12-14 måneder startende ved årsskiftet, muligvis før. Stillingen er på 30 timer med få weekend/helligdagsvagter.
SAR er certificeret under DRF og er en gammel klub med masser af traditioner, men også med nytænkning. Vi vægter hestevelfærd og almen trivsel højt og forventer at du gør det samme.
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du ringe til Formand Maria Stryhn på telefon 20987439 eller Kasserer Charlotte Hannibal på telefon 40159283 dagligt i tidsrummet 18-21.
Ansøgning bedes indsendt til formanden på mail mstryhnl@yahoo.dk senest den 14/10-2015. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Maria Stryhn og Tina Jeppsen har i søndags været på fotokursus hos Palle Thilqvist og skulle nu gerne mestre teknikken om at lave “mørke” billeder. Vi glæder os til at 2 af klubbens flittige fotografer skal prøve teknikken af.
Linda og Palle har et super godt tilbud til alle medlemmer af Sakskøbing Rideklub og deres familiemedlemmer. Resten af året kan du spare 20% på alle briller med ZEISS i.Scription brilleglas. Tilbuddet gælder både på ZEISS enkelt- og flerstyrke brilleglas med i.Scription. Læs mere om brilleglas med ZEISS i.Scription på NYT SYN i Nørre Alslev – Det er helt klart 😉
Der er desværre hverken resultater fra MØN, LFHR eller travridtet, så udover at vi ved Janni Krygermeier og Qnego Z fik en roset i springning på Møn, så er vi desværre ikke istand til at sende lykønskninger afsted til nogle af de SAR-ryttere som helt sikker har været ude på stævnepladserne i denne weekend.
Den. 18. oktoberbyder ungdomsudvalget børn og barnlige sjæle velkommen til en (u)hyggelig eftermiddag!
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Charlotte Munch, Heidi Lund Koppelgaard og Birthe Koch. HYP HYP HURRA 🙂