Uge 33
STBR D-stævne dressur
Som vi skrev i sidste uge har Maria Nielsen og Weronica været inde i en herlig stime af gode resultater og fra Maria har vi modtaget følgende:
I sidste weekend var jeg til riders cup fik en 14 plads ud af 110 starter i LB og 3 bedste tid ud af 60 ekvipaser i U-LB fik startet min første LA2 men desvarre 8 fejl men en rigtig god tid.
I NFRK fik jeg en 2 plads i LB og vandt LA lørdag søndag vandt jeg LA og blev nr 4 i mesterskabet, en tak til dem der kom og heppede på mig.
Sponsorgaverne til C-stævnet den 8 og 9. september bliver ved med at vrimle ind – det er helt utroligt hvad vi har modtaget af gaver. I skal glæde jer, der er så mange lækre ting, store som små ;0) Husk at der er sidste tilmelding til stævnet den 22. august ;0)
Når nu vi snakker om stævne så var der i sidste uge stævne i RKL og her fik følgende placering: Louise Christina Hansen og Stenvænge Pomona vandt LD2 og blev nr. 2 i LC2, Tanja Lohse og Sjælstofte Loulou vandt L3, og Helle Frejlev og Wembleys Zarina vandt både LA2 og LA4. Tillykke til jer!
I denne weekend har der været C-stævne i Vallensbæk og her fik Louise Teisner og Gaugain af Bækkeskov en fin 13. plads i 4. års klassen (vel og mærke som placering, så der har været mange til start), og Trine Kristjansdottir debuterede ved C-stævne for at kvalificere sig til holdmesterskabet, og Trine og Spanggårds Nephew gjorde en fornem figur og blev nr. 4 ud af mere end 30 startende i LA2. Tillykke til jer 2 også.
Klubben har afholdt kræmmermarked og det var et hyggeligt marked som startede ud med en hel del besøgende, men desværre dødede det hen de sidste par timer. Nu overvejer Aktivitetsudvalget og Juniorudvalget om vi skal prøve igen næste år, måske blot på et andet tidspunkt af året. Men nyd billederne – hyggeligt var det uanset antal gæster. Se billeder fra arrangementet her
Mikkeline Hare og Corvina har sagt farvel og på forhåbentligt gensyn. De er draget mod Kolding, hvor Mikkeline skal læse de næste par år. Vi ønsker ekvipagen held og lykke i det jydske og glæder os til at høre nyt!
Der vil den 15. september blive afholdt springkursus på Kjeldmosegaard – se mere på forsiden. Det lyder som et rigtig godt tiltag så vi håber at klubbens og andre ryttere vil bakke op om arrangementet.
I fredags tog Signe Hemmingsen fusen på hele hendes familie – hun blev nemlig gift på en dag hvor der “kun” var inviteret til Olivers 1 års fødselsdag. Stort tillykke herfra – og hvor ser i dejlige ud ;0)
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Lotte Jørgensen, Helene Christensen, Laura Guldbjerg, AnnCecilie Christensen og Frederikke Bruhn Petersen. Tillykke til jer piger ;0)