NOR D-stævne spring/dressur
SYR D-stævne dressur/spring
Så er efterårsferien slut, og det har virkelig været kedeligt efterårsvejr med småregn næsten hele ugen. Men glæd jer for Mandag den 19. starter vi op med wellness igen. Start kl. 19.30 – vel mødt;)
Vi har i søndags afholdt den første halloween-skattejagt nogensinde i klubbens historie, og hvor var det fedt at se alle de skønne udklædte unger og deres voksne skulle rundt på stedet for at finde guldmønter, lave blindsmagning, føle efter ting gemt i mærkelige andre ting, finde balloner i en uhyggelig skov, lave græskarhoveder og ikke mindst drikke trylledrik. Da de 4 seje hold var vel tilbage i tutten var der præmier til det hurtigste hold, til de bedst udklædte og til det hold der havde lavet det flottes græskarhoved….. Og ingen fest i SAR uden mad og drikke, så der var spindelvævskager og afklippede fingre til alle mand sammen med varm cacao eller sodavanner med navne som hjernemos, vampyrblod, urinsyre osv. ALT I ALT en helt forrygende eftermiddag blev afholdt i klubben. Tak til Ungdomsudvalget for at være med på spøgen;)
I den forgangne uge har JBK været afholdt og i de nationale klasser var Josefine Voss Madsen og hendes herlige hoppe Honey De´luxe tilmeldt i LA.-klasserne. Ekvipagen sprang topsejt og kunne vende næsen mod Nakskov med bagagen fyldt med fantastiske oplevelser, en flot 6. plads og en imponerende 1. plads (og med et vildt fedt dækken og herlige gaver som Josefine selv siger). Stort tillykke til de 2 seje tøser.
I Himmelev Rideklub var Rikke Karkov og Roberto Lyng til start i LA4, og selv om konkurrencebanen var flyttet til Sjælland gjorde det ingen forskel….. Ekvipagen kunne godt måle sig med de øvrige konkurrenter og vandt klassen. Tillykke.
Seje Sofie Berg og hendes 2ér pony Catch me if you can, var næsthurtigst i en LA**springning i Fakse og stort tillykke med den flotte 2.plads.
Mette Kozeluh og Simon Alstrup trodsede søndag det dårlige vejr og tog turen til Møn for at ride Jagtklubbens hubertusjagt. Mettes mål var at gennemføre og ride opløbet, og som Mette med den skønne humor hun har, så sagde hun at hun jo rider oldenborger og lod fuldblodshestene vinde opløbet. Sejt uanset hvad!!!!
Ugens enlige fødselsdagshilsen skal gå til Janni Krygermeier. HYP HYP HURRA 😉