Uge 5
I Torsdags var enkelte af klubbens medlemmer mødt op for at høre hvad Riderute LollandFalster havde at sige omkring et evt. samarbejde med SAR. Klubbens medlemmer talte efterfølgende om at oprette et udvalg som tog sig af turridning – altså et rutelaug. Tænk over det – vi vil forsøge at hverve interesserede til generalforsamlingen
Ved weekendens springstævne i Fakse er der desværre ikke resultater tilgængelige fra søndagens klasser. Vi har fra pålidelig kilde fået at vide, at Maria Nielsen og Weronica har fået 2 2.-pladser og nu har kvalificeret sig til at måtte ride MB*. Så stort tillykke herfra!
Klubbens vandrepokaler er nu alle indleveret og vil blive indleveret til ny gravering. Det er derfor ikke længere muligt at gøre indsigelser til ranglisten.
Der er en del af klubbens faste ryttere som kommer udefra, der endnu ikke har fået betalt for facilitetskort. Der var ellers indbetalingsfrist den 7. januar såfremt der ikke var lavet anden aftale herom. De ryttere som ønsker at benytte vores faciliteter iår bedes derfor sørge for at få indbetalingen bragt i orden. Bestyrelsen vil inden længe gøre eventuelle undervisere opmærksom på at rytterene ikke kan deltage i undervisning før tingene er bragt i orden.
Søndag den 27. januar 2013 var ca 40 herlige mennesker samlet i Tutten for at spille banko om en masse dejlige og sjove præmier. Det var dejligt at se så mange nye ansigter til et af klubbens arrangementer, og vi fik da også hygget os gevaldigt i et par timer. Det gik lidt sløjt med at få banko i starten, men pludselig føg det med bankoér i lokalet og deltagerne valfartede til gavebordet. Efter endt spil var der lige tid til at spise resten af kagen, hyggesnakke lidt med hinanden inden turen gik hjemad – vi skulle jo allesammen hjem og se håndbold ;0)
Ugens lykønskninger skal gå til Cecilie Andersen og Michala Møller – TILLYKKE til jer!