Uge 9
NFRK D-stævne dressur
HUSK AT DER ER SIDSTE TILMELDING TIL VORES KLUBMESTERSKAB I DENNE UGE ;0)
Der er også lagt proprositioner og pressemeddelelse ud omkring Sydhavscup. Se mere på forsiden eller under fanebladet stævner/proprositioner og under fanebladet nyheder/pressemeddelelser for at være opdateret herom. Husk at man ved hold-turneringen gerne må mixe hest/pony og også klubber, så hvis du nu har en veninde/ven der rider for en anden klub må i gerne vil starte hold sammen.
I torsdags afholdt vi generalforsamling i Cafetutten. Det blev en hyggelig aften, hvor små 50 personer var mødt op for at høre Charlotte Munchs sidste formandsberetning, for at få godkendt regnskabet og nyde gaveuddelingen ved klubbens mange pokaler. Som vanligt blev der hygget og spist efterfølgende, og vi ser allerede nu frem til næste arrangement hvor vi kan få snakket.
OBS! Der en endnu en ændring i undervisningstiderne. Anders stopper kl. 19.00 istedet for kl. 20.00 om mandagen. Og pt. bruger Vennike ikke hendes tid om torsdagen fra 18 – 21.
Der blev iøvrigt ved generalforsamlingen opfordret til at vi alle bør blive bedre til at melde ændringer af undervisningen på tavlen, og også bruge klubben facebook-side til at melde dette så det også er muligt at følge med hjemmefra. Opfordringen er hermed givet videre!
DRF har lavet et nyt online-blad SPOT. Vores rideklub er med i første udgivelse af bladet, og det er da dejligt at DRF så ofte bruger SAR i forskellige, og heldigevis positive, sammenhænge. Se linket her og tjek samtidig magasinet SPOT ud.
Ved fastelavnsarangementet i lørdags var der bare en total dejlig forsamling af herlige unger som alle glædede sig til at slå katten af tønden. Det blev en hyggelig eftermiddag, hvor tønden blev nedlagt af Ridder Carl Dunch efter at alle de andre børn havde hjulpet godt til i ca. 45 min, incl. 3 omgange med forældreslag. Carls søster Prinsesse Freya blev så kattedronning, da hun fik slået det aftalte sidste bræt ned. Mens vi efterfølgende hyggede med varm cacao, fastelavnsboller og Dorits hjemmelavede kanelsnegle blev dagens 2 bedste udklædte kåret og det blev Diana Romme i forklædning som indianer, og Levi Mikkelsen i forklædning som krokodille/Dinosaur. Alt i alt en sjov eftermiddag med et arrangement som ikke har været afholdt i klubben i rigtig mange år! HURRA FOR alle de dejlige børn som gør at vi voksne også kan få lov til at lege ;0) Se iøvrigt flere billeder fra arrangementet under fanebladet billedgalleri/arrangementer.
Der er ikke tilgængelige resultater fra LSP´s stævne, men vi ved fra pålidelig kilde at Lenette Lundqvist vandt MA1 og fik en fin debut i Sct. Georg. SÅDAN i 2! Emma Nymand og hendes nye hest Rollo var til stævne i Faxe og her kan vi se at de 2 allerede er ved at finde hinanden. I LA4 vandt Emma og Rollo med næsten 7% ned til nr. 2 og red samtidig til flotte % i hendes første MB nogensinde. DET TEGNER GODT OG TILLYKKE HERFRA!
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Jeanne Bonde og Britt Carstens. Tillykke piger ;0)