Uge 5 – 2016

VOSK E-stævne spring

Nu lander vi i februar og vi har officielt en måned tilbage af vinteren, men indimellem er det som om at foråret begynder at røre på sig, for så blot at storme og regne kort efter.
Februar er en travl måned i SAR, hvor der både er generalforsamling, klubmesterskab og sponsormiddag. Så ja – der bliver nok at se til, melde sig til eller bare hygge med.

Generalforsamlingen er den 11. februar – husk dit kontingent skal være betalt inden!

Der er åbent for klubmesterskabet i GO.rideforbund.dk og der er masser af pladser ledige endnu, så meld endelig til 🙂

I den forgangne weekend rundede klubbens Instagram profil @sarrideklub 600 følgere. Det er sjovt at se at vores mange billeder bliver liket af både folk tæt på, af folk rundt om i landet men også af folk i udlandet. Tak til alle der siger ja til at vi må lægge billeder op af dem. De billeder tegner vores hverdag på en sjov og anderledes måde.

Stævnesæsonen er kun lige gået i gang, og allerede nu kan vi ønske tillykke, idet Susanne Bille og den dejlige Poker Face ved aftenstævnet i Fakse i sidste uge red til så flotte % at Susanne nu må kalde Poker Face B-hest. Stort tillykke.
Ved stævnet i MSR red Trude Hestengen LA1 og Strandagergårds Deluxe gjorde det til overbevisende 76,481 % i denne hendes allerførste start. Det tegner lovende – tillykke 🙂

I Lørdags afholdt Ungdomsudvalget et brag af en fastelavnsfest. 22 fantastiske unger, næsten alle udklædt og flere til ukendelighed morede sig sammen med forældre og bedsteforældre med at slå katten af tønden, få slikposer, spise fastelavnsboller og drikke skoldhed-cacao og få præmier for de bedste udklædte. Og der var så super mange flotte, så vi endte med at dele hele 7 førstepladser ud. Tak til alle børnene som gør at fastelavn i SAR er noget helt særligt og et af de rigtig hyggelige arrangementer.

Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Aase Eriksen og Annielle Clausen. HypHyp Hurra 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2016. Bogmærk permalinket.