Uge 9 – 2016

BRN C-stævne spring
NFRK D-stævne dressur

Tirsdag melder kalenderen officielt forår og vi håber så meget at vi kan regne med kalenderen. Vi tænker til tørvejr, prikkende varme, lysere aftener, skovture, ridning på udendørsbanerne og ikke mindst spirende græs.

Vi har i weekenden afholdt det mest fantastiske stævne – årets klubmesterskab – og vi var velsignet med dejligt vejr, forrygende baner….. MEN ikke mindst vidunderlig ridning, skønne ekvipager, herlige gæster, fedt publikum og velvillige official. HOLD NU OP!!!! der manger ord til at beskrive dette årets første stævne, som forløb uden problemer, men hvor der kun var glade ansigter over alt. Børn som legede, mødre som bar dækkener,  fædre der filmede, bedsteforældre som var der men ikke turde kigge, og masser af sindsyg god klubånd og gode ønsker til hinanden om de bedste ridt. Alle gjorde deres absolut ypperste, og på førstedagen kunne vi hylde Ida Svaneeng og Friis Nachos som vindere i ponydressuren men sent lørdag eftermiddag blev Lotte Postborg og Landiano hædret som klubmestre i hest dressur.
På opfordring fra Janni Krygermeier var springdelen af mesterskabet i år blevet udskrevet som en stilspring, og vi vil gerne sende en stor tak til Janni, for hold nu op hvor var der meget flot ridning. Efter en hel intens dag med springning, kunne Trine Korning Jørgensen ride fra hallen med klubmesterpokalen i ponyspring, mens Josefine Voss Madsen som stævnet allersidste rytter kunne blive i hallen for at lade sig hylde som klubmester i spring for hest. Stort tillykke til de nye klubmestre og til alle de øvrige placerede (ingen nævnt ingen glemt)
Tusind tak til alle de fantastiske mennesker som kom og var hos os i weekenden –det var en sand fornøjelse at se jer alle sammen.

I Norge kunne Trude Hestengen lade sig hylde som ikke mindre end årets seniorrytter – fuldt fortjent med de flotte ridt ved både Nordisk Mesterskab og Europamesterskaberne. Sejt Trude – og stort tillykke herfra.

Det var ikke kun i klubben at der var liv og glade dage.I Ågerup var Sofie Berg og Catch me if you can ikke til at fange for de øvrige konkurrenter da devandt LA**. Stort tillykke til Sofie.

Ugens fødselsdagshilsner til gå til Ida von Wurden Berg og Britt Carstens – Tillykke  🙂

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2016. Bogmærk permalinket.