NFRK C-springstævne torsdag og fredag.
FKR D-stævne dressur og spring
VOSK D-stævne dressur og spring
SAR Flettekursus ved Horsegroom Denmark.
På er vi i gang med påskeugen – har det ikke lige været jul? Vær OBS! på at fordi det er påske kommer næste opdatering her på hjemmesiden en dag senere end normalt, da mandag er en helligdag og vores webmaster holder en velfortjent fridag.
Hvad skal påsken bruges til? I SAR skal der afholdes flettekursus på lørdag med 11 spændte ekvipager som skal få gode tips og vejledning af ingen ringere end Tina Dufour fra Horsegroom Denmark. Hun er så vanvittig dygtig, så skønt at vores herlige medlem Josefine Voss Madsen kunne få aftalen istand. Kurset foregår som sagt lørdag fra kl. 10 til 13 i stalden, publikummer er velkomne mod betaling af 50 kr 🙂
Og med det førnævnte kursus skulle der være god grund til at være klar til årets stævner, og vi er derfor også ved at gøre springbanen klar. Den er igang med en mindre renovering, idet de to gamle betonvandgrave er blevet fjernet, og der vil istedet blive lagt grus og muld, sået græs og gjort klar til sæsonens komme. Derudover vil der i år komme nogle nye forhindringer – glæd jer – vi er sikker på at der i år kommer til at ske lidt mere aktivitet på springbanen end ellers og vi håber så meget at kunne præsentere den smukkeste bane. Vi vil ihvertfald gøre vores til det 🙂
Stutteri Firfod og Hestengen Dressage var jo som nævnt i sidste uge i Herning. Kæmpe stort tillykke til Pixi og Morten Plenborg som fik kåret hingsten Alt for Damerne Firfod og fik samtidig tildelt opdrættermedalje i Bronze. Det er flot at stutteri Firfod endnu engang har fået en hingst kåret i DV.
Trude Hestengen og Strandagergårds Deluxe red sig ind til en samlet 11. plads i unghestechampionatet, også tillykke med det resultat.
Ugens fødselsdagshilsen skal gå til Britta Brændbyge – HYP HYP Hurra :