SAR – lørdag foredrag/debat i Tutten
Det har været påske – og endda med dejligt påskevejr, som har tenderet til også at minde om FORÅR! Så herligt – vi fortjener faktisk også snart forår, synes vi.
Påske er jo faktisk den mest hellige tid i den kristne kalender, men her har ikke været noget med at komme hviledagen i hu, for nøj hvor har der været aktivitet alle steder, og hvor er det fedt for arrangørerne at der er opbakning, og tillige med herligt vejr de fleste dage.
Torsdag og fredag var der stævne på Brændte Ege – springrytterne skulle i aktion og det kom de: Sofia Pedersen og Don Junior var fejlfri i LC for pony, Janni Krygermeier og Confetti var fejlfri i LD for heste, mens Josefine Voss Madsen og Honey De´Luxe red en 4. plads hjem i LA*. Josefine og Honey havde iøvrigt debut i MB klasserne for 2 uger siden da de red en fejlfri runde og landede lige uden for placering. Ekvipagen fortsætter med at imponere og red på Brændte Ege igen MB med kun 1 tidsfejl. FLOT OG TILLYKKE TIL JER 3 seje piger 🙂
Søndag måtte Cecilie Andersen og hendes skønne mor Liane tidligt op. Cecilie havde startstid i Vordingborg kl. 8, så med sommertid samme nat var det nok med en smule søvn i øjnene at de drog mod stalden kl. 4.30 (læs 3.30!), men intet kunne slå Cecilie og Calandias Eclipe ud – ekvipagen vandt både LD1 og LC1 i flot flot stil. Tillykke og heldigvis er køreturen hjem over aldrig så lang med2 flotte røde rosetter i forrunden 🙂
Søndag havde Klimagården åbnet dørene for kvalifikationen til ponygames, og her vandt Channe Beck Petersen og Firfod Jitterbug klassen for øvede. Tillykke 🙂
Vilhelmsborg ved Århus har holdt stævne hele påsken og Sofie Berg er i skrivende stund kvalificeret til at ride i Finalen ved Århusmesterskaberne som går i MB*. Vi x fingre for at Sofie får en herlig aften sammen med makkeren Catch me if you can.
Lørdag var vi så heldige at have fået Tina Dufour som mange kender fra hendes blog Horsegroom Denmark til at komme og lave flettekursus. 10 forventningsfulde kursister havde en dejlig dag med højt humør og med et efterfølgende “ønske” om at huske at øve sig. Skal man nå Tina bare til sokkeholderne skal man ikke sove længe…. hold op hvor er hun dygtig, og vi håber at de deltagende ekvipager fremover ville kunne spottes uden tvivl på stævnebanerne.
På lørdag har vi foredrag/debat omkring korrekt dressurridning med Niels Erik Bøckmann – det er i tutten fra kl. 13.00. Vi glæder os til at byde de mange gæster velkommen og ser frem til en spændende eftermiddag.
ugens fødselsdagshilsner skal gå til Susanne Pauska Jørgensen, Britt Carstens og Lenette Lundqvist. HYP HYP HURRA 🙂