VIMR D-stævne dressur/spring
ØLR D-stævne dressur/spring
Sommeren kom pludselig igen i denne uge – Herligt og nu håber vi så den holder. Det er så rart når vinden er lun, at man kan skridte tur i korte ærmer og man med100% sikkerhed kan sende regndækkenet til vask uden at blive overrasket af 5 graders varme omkring middagstid.
SydhavsCuppen er slut for denne gang, og hold op hvor har det været 2 fantastiske stævner, og hold op hvilket vejr vi har været tilsmilet med ved begge stævner. SAR´s ryttere gjorde som altid fantastisk indsats både på og uden for banen. Hannibal har haft priviligiet at kunne sidde bagerst lørdag og kunne observere hyggen og snakken blandt vores medlemmer, mens de nød hinandens selskab og samtidig kunne heppe når klubkammeraterne skulle i ilden. Søndag har vi fået herlige billeder tilsendt og vi vil her forsøge at give jer en smag på hvad der skete i LSP i den forgangne weekend.
Ridemæssigt må vi igen sige at SAR rytterne og deres velredne heste/ponyer slet ikke var til at komme uden om. Der var så mange super ridt, og vi har valgt “kun” at nævne resultaterne fra Finalerne i SydhavsCuppen:
Hold dressur: Team X-factor vinder, Team StAR blev nr. 3 og Ponymødrenes Mareridt avancerede vildt og blev nr. 4.
Individuel pony dressur: Her avancerede Cecilie Brahe Andersen voldsomt og fik en superflot 3. plads
Individuel hest dressur: Beatrice Vilkonyte vinder, Sasha Beck Petersen blev nr 2 og Rikke Karkov blev nr. 4.
Hold Spring: Team Fast & Furious holdt deres flotte 2. plads
Individuel pony spring: På en delt 1. plads finder vi Merle Hansen og Channe Beck Petersen, Trine Korning blev nr. 3.
Individuel hest spring: Mie Christiansen vinder, Janni Krygermeier viser flot ridning og avancerer til 2. pladsen og nupper samtidig 5 pladsen.
STORT TILLYKKE MED ALLE DE SUPER FLOTTE PLACERINGER TIL DETTE ÅRS SYDHAVCUP – det er fantastisk at se hvor meget hygge, god ridning og konkurrence kan kombineres 🙂
På Møn blev der søndag afholdt stævne og her var Caroline Påsch og Valiant på banen i LA2 og vandt. Tillykke til Caroline.
Der går lidt tid inden næste stævne, men tro ikke vi ligger på den lade side. Vi skulle meget gerne have lavet plakat til året støtte stævne i denne uge så hold øje!
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Kiki Boserup, Pernille Friis, Morten Dunch, Og Mie Christiansen. Stort tillykke og HYP HYP hurra til jer alle 🙂