FKR C-stævne dressur – aftenstævne
VOSK D-stævne dressur/spring
Det er sensommer og for pokkker hvor har vi haft indian summer i denne uge. Det er også nu at de sidste stubmarker skal nydes – og det gøres jo bedst i godt selskab. Janni Krygermeier havde inviteret Bjarne Kruse med på skovtur i søndags, og hvor er det fedt at den gamle garderhusar stadig svinger sig i sadlen.
Mandag kl. 23.59 er det sidste tilmelding til C-stævnet den 10 og 11 september, og i weekenden var det noget sløvt med tilmeldinger, men vi x fingre for at der er en masse tilmeldinger når fristen udløber.
I fredags afholdt vi en fantastisk banetræning for alle de springryttere vi kunne nå at få i gennem inden mørkets frembrud. Det viste sig at være en super ide, og vi vil love at det ikke bliver sidste gang at vi åbner banen til samme type arrangement. Tænk at der på ret kort tid kom tilmeldinger så der var over 70 starter….. Det var så vildt, og det var en sand fornøjelse at se især de allermindste poder grine sig igennem banen og bare have en fest. Vi inviterer gerne igen 🙂
Ved D-stævnet i RKL havde SAR´s ryttere nogle gode ture; Ingrid Pärg og Hole-in-one Firfod vandt LC-klassen, Beatrice Vilkonyte og Hide & Seek Firfod blev nr. 2 i sammen klasse, men Louise Teisner og Laikas Kaliyga Otto blev nr. 3 og 5. I LA-klassen blev Helle Clausen og Dia Nival af Overvindeholm nr. 2. Stort tillykke 🙂
Ved langdistancestævnet i Hedeland var Birgitte Nymand og AnnCecilie Bang Christensen super seje og kom hjem med både diplom og roset. Stort tillykke til jer 🙂
I denne uge er der ikke nogen fødselsdagshilsner så vi vil blot ønske jer alle en fantastisk uge 🙂