Vi havde i søndags den herligste fastelavn, 12 unger som alle havde gjort en masse ud af deres udklædning – stolte forældre og bedste forældre. Masser af armkræfter og gåpåmod blandet med gode grine, masser af hygge, fastelavnsboller og cacao i kold eller varm udgave. Hvad mere kan man ønske sig på en råkold søndag eftermiddag lige her inden det bliver forår.
Hesteverdens mekka åbner endnu engang dørene i den kommende weekend – alle ryttere og hestefolk ved hvor Herning er, for Herning er der det sker i foråret!! Herning er her hvor der kan gøres en god handel, ses smukke smukke heste, opleve de nye hingstehåb, se spændende cliniks og ikke mindst bare hygge med alle dem der ved hvad en trense er, hvor man ikke behøver at forklare hvad en travers er. Det er her vi mødes på x og tværs af landet, og den ene gang om året, hvor københavnerne og nordsjællenderne sært nok ikke synes at Jylland er for langt væk. Rigtig god fornøjelse til alle jer heldige der tager turen mod Herning.
I onsdags hold SAR i samarbejde med Riderute Lolland Falster et velbesøgt foredrag omkring langdistance og turridning. I nærheden af 50 kom og hørte – stillede spørgsmål og hyggede sig med gode venner. Dejligt at samarbejde endnu engang viser sig at bære frugt!
Til stævnet i NFRK var der et flot antal SAR-ryttere til start. Stævnet var lagt på det nye Live2.rideforbund.dk og det har givet Hannibal nogle udfordringer, idet hun ikke kan se hvilke klasser det er der er redet, idet LA1-6 fx var delt op i 3 klasser, så beklager at der nok ikke står det korrekte tal bag ved programmerne. Men derfor skal vi jo ikke snydes for en opråb af seje piger:
Marie Bonde Andersen og Amore blev nr. 2 i LD-ponyklassen, Pernille Magnusson og Poppelgårdens Perfekt Copy både vandt og blev nr. 2 i LC-klasserne som også var opdelt. Beatrice Vilkonyte og Hide&Seek Firfod blev nr. 3 i den ene LA klassen, mens Hanne Wilstrup på Vivarol og Tina Jeppesen på Rave On blev henholdvis en flot nr. 1 og nr. 3 i den anden LA. Tillykke til jer alle sammen.
Ugens fødselsdagshilsen skal gå til Birgitte Nymand, Lasse Hesteengen og Linda Thilqvist – Stort tillykke 🙂