SAR Klubmesterskab med E-klasser
Det lader til at blive den vildeste uge, med sol og tørvejr så banerne kan blive helt perfekte til klubmesterskabet som jo finder sted i den kommende uge. Vi glæder os selv om det bliver helt mærkeligt, idet det er første gang i mange år at Maria Stryhn ikke sidder på styrepinden i sekretariatet, men til gengæld har hun som – og i vanlig god stil – sørget for at alt omkring live, program og tidsplaner bliver i orden inden stævnet. Det er guldværd at selv om den står på amning og masser af andre ting på tapetet at hun stadig er der hvor hun hele tiden har været undværlig 🙂 Tak til Maria 🙂
Klubmesterskabet er en dejlig tradition og igen i år er der mange smukke, seje og vilde ekvipager til start. Vi glæder os til at se ponydressurpigerne dyste på god ridning og smukt opsat hår, vi ser frem til de 23 skønne heste som skal dyste i alt fra LD til Intermediere, vi holder spændte vejret når ponyrytterne skal springe stilspring og x fingre for at hesterytterne har styr på korrekt galop af afstande når weekendens mesterskabsrosetter, pokaler og dækkener skal uddeles. Tutten er selvfølgelig åben, ridehuset er pyntet og alt er gjort klar til gæster.. Velkommen til!
Denne uge er en uge med mange møder for bestyrelsen; onsdag er der møde i Vordingborg, torsdag er der møde både Nykøbing, men hele 2 steder, idet der er generalforsamling i Fritidssammenslutningen og årsmøde i D5, men vi har fordelt os og når det hele.
Ugens fødselsdagshilsner skal gå til Emily Lundqvist som ikke længere er medlem, men som stadig ofte kigger forbi Kjeldmosegaard og som vi heldigvis stadig kan bruge som hjælp i sekretariatet under de store stævner, så stort tillykke til Ems 🙂