RØSK –aftenspringstævne
VOKS D-stævne dressur/Spring
På fredag er det allerede Sct. Hans…… Heksene bliver sendt afsted til Bloksbjerg og ungerne holder skoleferie! Forhåbentlig varsler det godt sommervejr, og selv om dagene teoretisk bliver kortere, så håber vi at det bliver en laaaaang sommer med mange lyse lune nætter.
I lørdags blev Hippoaden afholdt for 21. gang, og igen i år var det dejligt ridevejr. Det var en flot dag med masser af skønne ekvipager som heldigvis fik en dejlig tur i de smukkeste omgivelser. Desværre var der en enkelt rytter som måtte forlade Knuthenborg uden sin elskede hest, idet den snublede og brækkede benet så slemt at den desværre måtte aflives på stedet. Som langdistancestævne er der heldigvis masser af dyrlæger tilstede og vi er sikre på at det blev en værdig afsked og vi sender den stakkels rytter al mulig kærlighed. Det var et hændeligt uheld og et pokkers trist uheld som man som arrangør eller rytter aldrig håber finder sted, men det er ikke altid det går som man ønsker.
Vi har så mange skønne tilkendegivelser fra Sponsorer til Støttestævnet – det lader til at det bliver ved 🙂 Hold øje med sponsorlisten her på hjemmeside eller på facebook. Kender du en sponsor eller har du selv lyst til at være sponsor, så tag gerne fat i Hannibal på 40 15 92 83, så kan vi sagtens finde ud af noget sammmen. HUSK AT DER ER SIDSTE TILMELDING TIL STÆVNET 1. juli – og glæd jer….. støtterosetten i år er sååååååå smuk 🙂 🙂
Umiddelbart er der ingen fødselsdage i klubregi i denne uge, så vi vil blot ønske jer alle sammen en herlig Sct. Hans og pas på hinanden når bålet tændes!