Uge 32 – 2017

VOSK C-stævne spring med distriktsmesterskaber for hold
LSP C/D-stævne dressur

Der har været vejrmæssige gode dage, men også trælse dage i denne her uge. Meget det samme som hele sommeren! Men i lørdags hvor vi holdt springbanetræning til fordel for Lungeforeningen var det dejligt vejr. Der var vind, men det var solskin og banerne var så fine. 


Der var masser af mennesker helt fra start af og Kim Carstens var grillmester, så da duften af grillpølser lå hen over “stævnepladsen” gik vi igang. Der var 92 gennemridninger tilmeldt – undervejs kom lidt afmeldinger, men også en enkelt efteranmeldelse! Der var helt nye ryttere, der var dem der havde prøvet det før, og så var der de garvede ryttere. Alle havde en herlig dag og i klubben kan vi kun være stolte af at så mange valgte at støtte op om dagen, indsamlingen og maden. Vi er SÅ GLADE og er klar til at tage imod igen den 9. september, hvor vi holder D-stævne i spring ligeledes med klasser helt fra bom på jord tilLA** for ponyer og LB*for heste.

I RØSK var der springstævne i lørdags og også her var nogle af klubbens ryttere afsted: Marika Hansen og Keeley Keeley red 2 fejlfrie runder i 40CM, Merle Hansen og Sille var fejlfri i 50 cm, Maria Hansen og Keeley Keeley var fejlfri 2 gange i 60cm, mens Marie Pedersen og Hercules ligeledes var fejlfri i 60cm. Stort tillykke med placeringerne 🙂

Nyd ugen og lad os x fingre for at sommervejret snart for alvor sætter ind 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2017. Bogmærk permalinket.