LFHR D-stævne dressur/spring
Nu nærmer vi os slutningen af januar og kan mærke at dagene bliver længere. Sidste uge sluttede af med en fantastisk mild søndag, med nul vind og gode udendørs baner. Hvad er der ikke at kunne lide 🙂
SAR er medlem af Fritidssammenslutningen i Sakskøbing, som er en paraply-organisation for foreninger hjemhørende under den gamle Sakskøbing Kommune. Som medlem af Fritidssammenslutningen har vi mulighed for at søge de midler som bliver indsamlet via benzinkort til OK, El-aftaler eller mobilabonnementer tegnet hos OK. I Løbet af året er der datoer, hvor OK gerne vil have bemanding på tankanlægget ved Brugsen og søndag den 21. januar var ingen undtagelse. Den havde SAR valgt – der er nemlig kontant afregning for sådan en formiddag fra 10 – 14. Som i kan se på billederne er det slet ikke en sur tjans at være iklædt de grimme grønne veste 🙂
Du kan også støtte op om Fritidssammenslutningen og derved klubben ved at du ringer til OK og siger at dit OK-kort skal knyttes op på Fritidssammenslutningen i Sakskøbing. Så er du med til at samle penge ind også!2018-stævneåret er igang og i skal huske at forbundet har indført den nye D-licens som man skal købe for at kunne starte D-stævner (præcis som man skal købe en C-licens for at kunne starte distrikts- og landsstævner). Det er rigtig vigtigt at i får købt licensen inden i skal ud og starte det første stævne for har i ikke gjort det, vil i blive nægtet at starte. Nogle sekretariater er dog behjælpelig med at få den købt på dagen, men for ikke at skulle komme bagud i jeres garanteret detaljerede tidsplan for ankomst, opvarmning og konkurrence, er det bare smart at have styr på det hele inden.
Generalforsamlingen venter også lige om hjørnet, pokalerne bliver indleveret til gravering i denne uge, og gaverne til ranglistevindere og –placerede er købt.. Maden er næsten bestilt og vi kan melde næsten klar på de øvrige punkter, idet bestyrelsen i lørdags var samlet for sidste gang inden generalforsamlingen. Husk at få betalt kontingenter 🙂