Uge 05 – 2018

NFRK D-stævne spring
VOSK C-stævne dressur
BEGGE STÆVNER ER AFLYST

Som i kan se på hjemmesiden og måske har set på Facebook og Instagram så har bestyrelsen valgt at lave nogle restriktioner vedrørende ”færdsel” på Kjeldmosegaard i denne periode da der florerer kværke på Falster og Sjælland.

Der er ikke sygdom på Kjeldmosegaard, så det er ikke derfor at der er lukket for heste udefra. Vi har valgt at være solidariske med de øvrige centre på Lolland i håbet om at vi kan få stoppet sygdommen i at sprede sig og derved få udbruddene stoppet HURTIGST MULIGT. Kværke er en irriterende smitsom sygdom og det er derfor at det er vigtigt at man ikke kommer i kontakt med andre heste, da det overføres ved snot osv på både tøj, strigler osv. SÅ skulle du nu komme som gæst på Kjeldmosegaard mens restiktionerne er gældende, så bedes du venligst ikke komme i stalden med mindre du ikke har været i andre stalde eller har skiftet både tøj og fodtøj inden du kommer – ligeledes henstiller vi til at du ikke går og nusser vores heste. Det samme gælder besøg i ridehuset – rent tøj og fodtøj, så vi igen sikrer at smitten ikke pludselig kommer snigende.

Alt dette snak om kværke har gjort at vi desværre må udsætte vingummispringningen – fastelavn og tøndeslagning vil dog blive afholdt i vanlig stil den annoncerede dag, 17. februar kl 15.

Ha en dejlig uge – og husk at med sund fornuft kommer vi langt i disse irriterende kværketider. Vi ved det kan være til gene for nogen at klubben har indført disse restriktioner og det beklager vi naturligvis, men jeg tænker også at vi alle sammen vil have at sygdommen stoppes hurtigt og vi er på denne måde alle sammen med til at eliminere smittefaren.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder 2018. Bogmærk permalinket.