RØSK D-stævne spring
SAR 1. afdeling af SydhavsCuppen.
Håber i alle har haft en skøn pinse og nydt det dejlige vejr. Klubben havde inviteret til Pinseskovtur og det var en glad og pæn stor flok som drog afsted i lørdags på heste og ponyer og ikke mindst cykler. Bjarne Kruse havde lavet aftale med Krenkerup og Agerup, således at turen fik en god længde, og det betød også at man for engang skyld ikke skulle have skovkort for at komme med. Det blev til den korte Hippoade-distance nemlig små 12 km og med masser af trav i et behageligt tempo indlagt. Der var selvfølgelig også indlagt en drikkepause i Hejninge-skoven for efter ca. 6 km ridt i høj sol og pæne temperaturer var vores halse ved at være som sandpapir J Herefter gik det hjemad til fælles frokost i tutten. Tak til alle der deltog – det var en skøn måde at starte pinsen på.
I den kommende weekend går det løs…… SydhavsCuppen står i den grad for døren. Modsat sidste år så loves der simpelthen tørvejr, så som det ser ud nu, så lader det til at vi skal ride i støv fremfor vandpytter. Nu ved vi jo godt at vi ikke må klage, men en god nats regn onsdag eller torsdag ville bestemt ikke gøre noget J Men vi glæder os til at byde alle de mange ryttere, tilskuere, hjælpere og officials velkommen til Kjeldmosegaard. Årets største stævne er lige om hjørnet – KLAR PARAT START 🙂