SYK D-stævne dressur/spring
Den sidste uge i november ….. tænk sig så er vi allerede nået så langt hen i året, og inden længe rinder det ud og et nyt begynder. Men inden da, så er der da heldigvis både jul og nyt der skal fejres og hygges om og med.
Vilhelmsborg har jo startet med deres jule-stævner, og i sidste uge var det hestene og den seje Josefine Voss Madsen der red rundt i Århus. I denne weekend har Sia Johansen og Sophia Pedersen pakket ponyerne i Nakskov og begivet sig mod den Jyske Hovedstad…… og med gode resultater.
Sia og hendes dejlige røde vallak Fuglekildes Danny red sig torsdag til en flot 5. plads i LA**, mens hun lørdag red en mindst lige så flot 8. plads hjem i MB*
Sophia og den sorte perle Speedy Enduro var i godt humør som vanligt og vand da også torsdagens LB*. Vi tænker at begge piger og ponyerne er ved at være trætte, men på den gode måde, for de har dælme gjort det godt. Stort tillykke!
Aagerup holdt C-stævne i dressur den forgangne weekend og udover Olivia Bille og Pegasus´s enormt flotte PRT-debut til knapt 70% og en placering som første uplacerede, red Steffanie Mathiesen og hendes dejlige pony Calypso sig ind på en flot 3. plads i LA1. Stærkt gået piger!
På Kjeldmosegaard går vi faktisk bare og venter….. Vi venter på at staldnisserne kom frem fra skjul, vi venter på julemiddagen, vi venter på tilmeldinger til årets juleoptog, vi venter på en eftermiddag med gløgg og hjemmebagte norske klejner. Kort sagt så venter vi på december!!! Nyd de sidste hverdage i december, så er der flere korte nyheder når vi når december 🙂