Tutten

Vi har en dejlig stor Cafetut som bruges flittigt til både hverdag og til klubbens forskellige sammenkomster.

Rummet er indrettet med sofahjørne, hvor der kommer TV og dvd op. Der er legehjørne til børnene, der er høje cafestole til brug ved vinduerne mod ridehallen, og så er der selvfølgelig helt almindelige borde og stole.
Derudover er der en mindre entre samt toilet.

Cafetutten har i hverdagen en mild form for selvbetjening, hvor imod der til arrangementer vil være betjening på. I hverdagen er det muligt at købe drikkevarer, kolde som varme, lidt at spise i form af suppe, nudler eller toast og så lidt til den søde tand.

Der er ofte arrangementer i klubben hvor der så vil være et større udvalg af bespisning. Desuden afholder vi de fleste møder, både bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og naturligvis generalforsamlingen i Cafetutten. Ellers bliver den benyttet til fællesspisninger, Sct. Hans, julefrokost, julehygge og hvad vi ellers kan finde på hen over året. Alt dette vil du altid kunne finde oplysninger om her på hjemmesiden!

Det væsentligste for os er, at Cafetutten fremstår hyggelig og rar, så vi får lyst til at bruge den. Derfor er det også vores allesammens pligt til at rydde efter os selv, vaske brugt service af og måske lige feje gulvet en gang hvis man har været så uheldig at få halvdelen af ridehuset med ind ;0)

Vel mødt i Cafetutten – der er næsten altid en du kender der ;0)

Juniorudvalget holdt i søndags julehygge i tutten, hvor ca. 20 personer mødte op til hygge i Tutten