Velkommen til Sakskøbing Rideklub

  • Forside
  • Velkommen
  • Vedtægter
  • Ridehusregler
  • Undervisere - tider
  • Staldpolitik
  • Opstaldere
  • Referater

Sakskøbing Rideklub byder dig velkommen til vores hjemmeside

 

 

Klik for at se mere

Herunder finder du henvisning til de seneste større nyheder, men siden opdateres mindst en gang om ugen, så god fornøjelse når du surfer rundt.

1 STØT BRYSTERNE - C-stævne i dressur den 14. og 15. september 2013 Klik for at se mere
2. LIVSSTILSSYGDOMME HOS HESTE. - Foredragsholder : Dyrlæge Heidi Bjerre Klik for at se mere
3. Linda og Palle har et godt tilbud til alle hestefolk Klik for at se mere

Vi bruger hjelm!
Vi bruger hjelm!

Sakskøbing Rideklub er medlem af

Dansk Rideforbund - Dansk Idrætsforbund - Hestens Værn - Guldborgsund Idrætsråd - Fritidssammenslutningen Sakskøbing


Tilbage Til toppen

VELKOMMEN TIL SAKSKØBING RIDEKLUB (SAR) !!

Sakskøbing Rideklub holder til på Kjeldmosegaard i udkanten af Sakskøbing. Vi er en velrenommeret klub der har eksisteret siden 1975.
Vi har pt 150 medlemmer, som, for de flestes vedkommende, bruger rigtig meget tid på hestesporten.

Dorit i rød klubtrøje

I Sakskøbing Rideklub sætter vi pris på det individuelle. Rytterne har mange forskellige indfaldsvinkler til ridesporten, og der er plads til alle. Om du starter stævner, rider i naturen eller træner horsemannship, har ingen betydning. Alle er på forskellige niveauer i deres "karriere" enten lokalt, nationalt og nogle endda i internationale sammenhænge. Alle er engagerede i hestelivet, det kan vi som klub kun være rigtig stolte af.

Dorit og Bjarne Kruse ejer stedet. Klubben lejer sig ind i stalde, ridehus, folde og udenomsfaciliteter, og har det overordnede driftansvar. Dorit og Bjarne har gennem alle årene har været tilknyttet rideklubben. De varetager den daglige pasning af hestene, og følger med i livet blandt rytterne og hestene, og i de aktiviteter som foregår.

Da vi ikke er en rideskole, skal du have mulighed for at medbringe egen/lånt hest - så har klubben resten af det du skal bruge.
Vi har forskellige undervisere tilknyttet, som hver har et fast tidsrum i ugen, hvor de underviser. Du kan selv vælge blandt underviserne og blot lave en aftale. Det er også muligt selv at tage underviser med, og placere din undervisning i de huller som er mellem de faste bookninger. Dette skal aftales nærmere med bestyrelsen.

Vi kan tilbyde opstaldning i 31 bokse som udlejes til interesserede hesteejere, der lægger vægt på at være med i et fællesskab og få glæde af den inspiration, det er at møde alle vi andre som benytter klubbens faciliteter. Klubben tilbyder forskellige valg ved opstaldning, du kan vælge en "pakkeløsning" med opstaldning, hvor hestene lukkes på hoppe- eller vallakfolde hver dag, der strøes med halm/træpiller, gives wrap og spisehalm, og et godt fuldfoder. Det er også muligt at vælge en individuel løsning, hvor du f.eks. selv blander dit medbragte foder, indkøber din egen strøelse, eller vælger en individuel foldordning, hvor hestene sammensættes efter ejernes ønsker, med kun 1 eller to heste på folden



Tilbage Til toppen

Vedtægter

Revideret på generalforsamlingen februar 2011


 

§ 1.

Sakskøbing Rideklub, stiftet den 16. september 1976, har til formål at fremme interessen for ridesporten i Sakskøbing og omegn ved at drive enhver virksomhed som tjener dette formål.
Klubbens aktiviteter tager udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv. Det er endvidere klubbens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.

Klubbens hjemsted er Guldborgsund kommune.


 

§ 2.

Klubben er medlem af Dansk Rideforbund under Dansk Idrætsforbund, hvorfor klubben og hvert medlem er forpligtiget til at rette sig efter de to forbunds love, reglementer og bestemmelser, derunder det pågældende forbunds fastsatte voldgiftsbestemmelser.


 

§ 3.

Optagelse af medlemmer:

Stk. 1.
Medlemmerne er forpligtet til at overholde for¬eningens vedtægt og leve op til foreningens for¬målsbestemmelse.
Klubben kan optage medlemmer således:
Juniormedlemmer: Indtil og med det år, de fylder 18 år.
Senior medlemmer: Alle over 18 år
Passive medlemmer: Alle

Optagelsen sker ved henvendelse til kassereren. Bestyrelsen skal derefter godkende optagelsen.
Juniorer under 14 år skal have en af forældrenes eller værges skriftlige godkendelse.

Stk. 2.
Deltagelse i klubbens aktiviteter og arrangementer kan først finde sted, når kontingent er betalt.
Passive medlemmer kan deltage i alle arrangementer – dog undtaget konkurrencer.

Stk. 3.
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren, dato for udmeldelse skal angives.

Stk. 4.
Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag udnævnes på en generalforsamling. Diskussion om forslag kan ikke finde sted, men forslaget kan på begæring underkastes en skriftlig afstemning. For vedtagelse kræves 2/3 af de afgivne stemmer.
Æresmedlemmer betaler ikke kontingent og facilitetskort, men indgår i klubben som almindelige seniormedlemmer.


 

§ 4.

Kontingenter:

Stk. 1.
Årskontingent for næstfølgende klubår fastsættes af den ordinære generalforsamling efter bestyrelsens forslag.
Indbetalingsterminer og opkrævningsform fast¬sættes af bestyrelsen.

Stk. 2.
Klubår går fra 1. januar til 31. december.

Stk. 3.
Kontingentet betales forud en gang årligt 1. januar.
Kontingent pr. 01.01.2011.:
Junior kr. 350,-
Senior kr. 450,-
Passive kr. 250,-

Stk. 4.
Kontingentet dækker medlemskab af klubben, samt kontingent til Dansk Rideforbund, sportsunioner m.m.

Stk. 5.
Når et medlem er i restance til klubben ud over 2 måneder, kan bestyrelsen med mindst 14 dages skriftlig varsel bortvise vedkommende. Ingen, der er udelukket på grund af restance, kan genoptage sine aktiviteter i foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld til foreningen.



 

§ 5.

Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtigelser


 

§ 6

Karantæne, udelukkelse og eksklusion

Stk. 1.
Bestyrelsen kan med øjeblikkelig virkning meddele karantæne fra klubben, af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.
Medlemmet skal have adgang til at udtale sig overfor bestyrelsen inden afstemning finder sted. Denne afgørelse skal indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende rideklub er inhabil.
Der betales fuldt kontingent i karantæneperioden, men medlemmet må ikke deltage i klubbens aktiviteter. Dette kan medføre en bortvisning fra Kjeldmosegaard både for opstaldere og for de som har facilitetskort.

Stk 2.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem skal udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning. og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af der afgivne stemmer ( blanke tæller som afgivne)
Medlemmet har krav på at være tilstede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes til Dansk Ride Forbunds Appeludvalg inden 4 uger.

Stk. 3.
I det af stk 2. omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen, ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbunds Appeludvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idrætsforbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (eksklusion)


 

§ 7

Bestyrelsen.

Stk. 1.
Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer, heraf 2 ungdomsmedlemmer (mellem 14 og 21 år).

Alle skal være amatører og stemmeberettigede, og de skal vælges på ordinær generalforsamling for 2 år ad gangen. Ungdomsmedlemmerne vælges for et år af gangen. Bestyrelsesmedlemmerne skal endvidere opfylde kravene i forhold til folkeoplysningsloven.
2 medlemmer afgår i ulige år.
3 medlemmer afgår i lige år.
Ungdomsmedlemmerne har stemmeret på bestyrelsesmøder. Dog ikke i forhold som er juridisk bindende.

Stk.2.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Tegningsret har klubbens formand samt kasserer.
Det reviderede regnskab underskrives af den samlede bestyrelse.

Stk. 3.
Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte udvalg efter behov. I hvert udvalg skal der være et bestyrelsesmedlem, som leder udvalget.

Stk. 4.
Bestyrelsen disponerer over klubbens midler til klubbens formål, og træffer alle bestemmelser vedrørende disse.

Stk. 5.
Formanden indkalder mindst 6 gange årligt til bestyrelsesmøde.
Endvidere afholdes bestyrelsesmøder på forlangende af et bestyrelsesmedlem.
Beslutninger træffes ved almindeligt flertal, ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 6.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig såfremt mindst 5 af medlemmerne er tilstede.

Stk. 7.
Såfremt et bestyrelsesmedlem udebliver ved 3 på hinanden følgende møder, kan bestyrelsen indkalde suppleant.



 

§ 8.

Generalforsamlinger.

Stk. 1.
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed, og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned.

Beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt flertal.
Afstemning foregår skriftligt.

Stk. 2.
Forandring af klubbens vedtægter kræver en majoritet på 2/3 af afgivne stemmer. Enhver ændring af vedtægterne skal indberettes til DRF til godkendelse

Stk. 3.
Forslag til behandling skal være indsendt til klubbens sekretær senest 31. december. Tid og sted skal tillige med dagsorden, de af bestyrelsen fremsendte forslag samt indkomne forslag, skriftligt være tilgængelige på klubbens hjemmeside 4 uger før den berammede generalforsamling.
Alle klubbens medlemmer har stemmeret, hvis de har betalt kontingent og været medlem af klubben i mindst 3 måneder.
Der kan ikke stemmes med fuldmagt

Indtil det fyldte 14. år overgår stemmeretten til en forælder/værge.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beretning.
3. Revideret regnskab forelægges til godkendelse.
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg til bestyrelse.
7. Valg af suppleanter.
8. Valg af revisorer.
9. Eventuelt.

Stk. 5.
regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse efter revision af 2 på den ordinære generalforsamling valgte revisorer. Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse, og kan rekvireres af klubbens medlemmer tillige med forslag til budget for det kommende år.



 

§ 9.

Ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 1.
Kan indkaldes når:
• Bestyrelsen finder det nødvendigt.
• 25% af de stemmeberettigede skriftligt indgiver begæring herom. Begæringen skal indeholde emnet som skal behandles.

Stk. 2.
Skal finde sted senest 3 uger efter begæringens modtagelse.

Stk. 3.
Stemmeberettigelse som på den ordinære generalforsamling.


 

§ 10.

Klubbens opløsning

Klubbens opløsning kan finde sted, når beslutningen herom vedtages på 2 efter hinanden, med mindst 14 dages mellemrum, afholdte generalforsamlinger.

For at beslutningen skal være gyldig kræves, at der på den 1. generalforsamling er mindst ¾ af de afgivne stemmer for opløsning, og på den 2. generalforsamling et flertal.

Opløses klubben fordeles formuen mellem rideklubber under DRF i Guldborgsund kommune samt Hestens Værn. Generalforsamlingen afgør, efter bestyrelsens forslag, hvorledes formue og det øvrige materiel skal anvendes.

 

 

Tilbage Til toppen

 

Regler for benyttelse af faciliteter

  1. Der må ikke være 2 eller flere der underviser på én gang, medmindre bestyrelsen har givet lov eller de to undervisere er enige herom.
  1. Udefrakommende ryttere skal have indløst facilitetskort, samt have hesten vaccineret og ormekursbehandlet og som hovedregel være medlem af SAR
  1. Man må gerne benytte ridehuset tillige med der er undervisning - dog ikke skemalagt springundervisning.
  1. Sker der væsentlige ændringer i ridetimernes fordeling er det underviserens pligt at oplyse om dette.
  1. Tag hensyn til de ryttere der får undervisning, dog skal de almindelige regler gælde som hovedregel
  1. Man mødes venstre mod venstre.
  1. Der skal skridtes på hovslaget én og én, således at andre ryttere ufortrødent kan fortsætte ridningen uden hindringer.
  1. Alle skal under ridning bære hjelm
  1. Børn og unge under 18 år skal benytte sikkerhedsvest ved springning, ligesom Klubben opfordrer til at man ikke springer alene. Ryttere over 18 år henstilles til at benytte springvest
  1. Ved mange ryttere i ridehuset, henstilles det til, at man ikke parerer på hovslaget, hverken for at snakke eller for at øve parader.
  1. Der må kun longeres i ridehuset når de øvrige ryttere, de som er der når du kommer, har givet lov - DVS, DER SKAL ALTID SPØRGES OM LOV TIL AT LONGERE! 
  1. Når der er andre ryttere i ridehuset, er der kun plads til en hest i longe.
  1. Longering foregår i hovedtøj, kapsun eller andet beregnet til dette formål. 
  1. Er der mere end 8 ryttere i ridehuset og blot én rytter føler at det er for uoverskueligt, er det den ældste ryttere der bestemmer. DVS, at han/hun bestemmer hvilken volte man rider og siger til, når der skiftes volte.
  1. Er der mere en 8 ryttere i ridehuset, er det ikke tilladt at motionere sin hest ved at trække den eller longere den.
  1. Benyttes springmateriellet uden for de afsatte springtider, må det ikke genere de øvrige ryttere. DVS, er der én rytter der ikke ønsker springene i ridehuset, skal materiellet fjernes.
  1. Der rides med hovedtøj, kapsun eller lignende som er beregnet til ridning.
  1. Der må IKKE sadles af eller på i ridehuset - benyt derfor venligst opsadlingsrummet i laden.

Bestyrelsen

 

 

Tilbage Til toppen

Undervisere og tider

Undervisningsplan
fra september 2012 - august 2013

Aflysninger bedes meddelt på whitebordtavlen

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
      10.00 - 12.00
Marianne Nielsen
   

 

       

 

 

11.00 - 14.00
Allan Jørgensen

          14.00 – 18.00
spring/løsspringning

16.00 - 19.00
Anders Cortzen
 

 

 

16.30 – 18.00
Morten Nidløse

 
    17.30 – 19.30
Claus Erstrup
Ulige uger
    I lige uger
løsspring 14 – 16 og spring 16 – 18
 
  18.30 – 22.00
H.H. Storm
Springning
  18.00 – 21.00
Vennike
19.00 - 22.00
Allan Jørgensen
I ulige uger
spring 14 – 16 og
løsspring 16 - 18
18.00 - 20.00 horsemannship
      21.00-22.00
Hestevognskørsel
 


Lørdag brug noteres på tavlen hvis tiderne ønskes benyttet senest torsdagen før

Bestyrelsen gør samtidig alle centerets brugere opmærksom på de gældende facilitets- samt sikkerhedsregler og minder
alle om at der skal være indløst facilitetskort inden benyttelse af klubbens baner og ridehus. Se gældende priser på hjemme-siden, klublokalet eller i ridehuset.

Vi gør ligeledes opmærksom på at der skal samles mokker efter endt ridning på både baner, ridehus, opsadlingsplads og P-plads.

På Kjeldmosegaard skal ALLE bruge hjelm, uanset rideniveau og alder. Børn under 18 år skal bruge sikkerhedsvest ved springning, ligesom vi opfordrer alle øvrige til det også.

Bestyrelsen, september 2012


 

Tilbage Til toppen

Staldpolitik

 

Ved at være bokslejer eller bruger af ridecentret på Kjeldmosegaard forpligter man sig til at respektere følgende aftaler.

 

1. At opretholde en høflig og forstående tone overfor hinanden.

2. At undlade støjende adfærd såvel i stalden som ridehus og på banerne.

3. Det er strengt forbudt at ryge i staldene, sadelrum, ridehus samt cafe.

4. Relevant information findes på tavlen eller i din private dueslag i sadelrummet.

5. Der fodres morgen, aften og nat efter foderskema, samt strøs 2 gange dagligt. Der beregnes svarende til 1½ småballe halm pr. boks dagligt.
Når hestene lukkes på fold om morgenen, strøs kun til aften.

6. Gennemtræk i stalden skal undgås.

7. Ingen heste på staldgangen når der fodres. Dette gælder også weekends.

8. Udmugning foretages af bokslejerne. Kør ikke brugbart halm ud. Møddingspladsen efterlades i ordentlig stand.

9. Bokslejerne (2 ad gangen) overtager i weekenden staldarbejdet, incl. rengøring.
Man må nøje påse, at der vejes korrekt mængde foder til den enkelte hest, samt at sikre at boksdørene er forsvarligt lukkede.

10. Staldgangene skal holdes rene og ryddelige. Det er en selvfølge at man fejer og rydder op efter sig. Det, der ikke fejes ud i møddingen, må IKKE fejes ind til andre bokse end sin egen boks, dette af hensyn til smittefare og dopingkontroller.

11. Kun hvis der er lavet aftale med en anden hesteejer må du sætte din hest ind i andres bokse. Også selv om det kun er kortvarigt. Dette for at undgå evt. risiko for sygdomme, indtagelse af fremmed foder eller medicin rester.

12. Der er mødepligt ved fælles arbejde, såsom reparation af folde og lignende. Ved udeblivelse erlægges et beløb pr. time til betalt arbejdskraft.

13. Der afholdes staldmøder med dagsorden og der tages referat. Er du forhindret i at deltage bedes du læse referatet.

14. Der må ikke bedækkes på matriklen


Sakskøbing Rideklub
bestyrelsen
21.01.2012

Tilbage Til toppen

 

Opstaldere

Stalden blev indviet d. 27. december 2009
Stalden blev indviet d. 27. december 2009

Se billederne fra dagen her

Kontrakt
Når man er opstaldet er der en opstaldningskontrakt som du kan læse her. Den skal være med til at sikre at vi har nogle gode aftaler med hinanden under opstaldningen. Derudover er der mange andre oplysninger om opstaldning som kan være gode at have.
Siden her opdateres så du altid kan finde aktuelle oplysninger som er vedkommende for opstaldere på denne side. Klik ind på de forskellige ting hvis du vil læse mere om det.

Foder

Klubben har indgået en fordelagtig aftale med Tjørnehøj Mølle. Som opstalder kan du gratis få udarbejdet en detaljeret foderplan tilpasset din hest af deres foderkonsulent - du kan også konsultere hende selv om du ikke anvender deres produkter.

Derudover indkøber klubben foder derfra med en stor rabat som kommer opstaldere til gode.

Det kollektive foder som Bjarne/fodermester vejer af til din hest, er Tjørnehøj Mølles fuldfoder "Heste Müesli Team". Hvis du ønsker at bruge dette, afregnes det til indkøbspris, kr. 5,00 pr. kg, efter forbrug.
Ønsker du andet foder end det kollektive, indkøber og klargør du det selv, der er plads til at du kan sætte det i lukkede beholdere i foderrummet.

Klubben har indgået aftale om at vi kan sælge følgende produkter til opstaldere
Green Power Lucerne Light 15 kg, til kr. 125,- pr sæk
Green Power O grass 15 kg, til kr. 80,- pr sæk
Tjørnehøj Mølles "Heste Müsli Team" 20 kg, til kr. 105,- pr. sæk
Du kan læse mere om produkterne på Tjørnehøjmølles hjemmeside.

Strukturfoder

Jf. lov om hestehold skal alle heste have strukturfoder, derfor indkøbes Wrap til alle heste. Der beregnes max 5 kg om dagen som er incl. i staldlejen. Skal du bruge mere laves en aftale med kassereren om merforbrug som afregnes med 60 kroner om måneden pr. kg. For at du kan sammensætte dit foder korrekt kan du kan se foderanalyse af wrappen her. Klik for at hente wrap analysen som pdf fil.
Hvis du selv vil indkøbe og medbringe dit eget wrap eller hø, er det muligt at fravælge klubbens produkt. Dog skal du jf. lov om hestehold sikre at din hest får det strukturfoder den skal have.

På foldene er der mulighed for at give halm ud til hestene, brugen af det er incl. i staldprisen. Vi forsøger endvidere at indkøbe frøgræs i bigballer til brug på foldene.

Fold
Incl. i staldlejen er daglig udtræk til større Hoppe- eller vallakfolde. Som den alternative løsning kan du leje din egen individuelle fold, mod betaling af kr. 100,- pr måned.
Der er opsat hø-beholdere på enkelte af foldene. På de individuelle må man gerne opsætte traktordæk som kan rumme dagens forbrug – de individuelle folde fyldes af opstalderne selv, på hoppe/vallakfoldene køres bigballerne ud af Bjarne/fodermester.
På individuel fold, råder du selv over folden, og bestemmer selv om den skal slås sammen med en eller flere andre opstaldere.
Foldområdet bag ridehuset er et lukket område, hvor heste der går på de store fællesfolde, bliver lukket ud på en løbegang, hvorefter de kan "loades" ned på deres fold. Heste der går på enkeltfolde vil blive trukket på fold med mindre andet aftales. Enkelte folde er uden for dette lukkede område.

Hestene har masser af foldtid. Som udgangspunkt lukkes hestene på fold hver dag fra 8 - 15.

Når der er jagt på området samt når det er så dårligt vejr at vejret udgør fare for ulykker, lukkes hestene ikke ud. Dette sker heldigvis kun få dage om året. Der kan endvidere være enkelte stævner som gør at ikke alle heste kan komme ud, men det afgøres sammen med stævneudvalget. Dette vil som oftes dreje sig om max 2 dage årligt!

I alle helligdage lukkes hestene ligeledes ud. Dog er det sådan at i julen d. 24. – 26. december kan de lukkes ind til middag, så de der fodrer kan nå alle juletraditionerne.

Hingste
I staldens ene gang, den fra halmrum og ned mod foderrummet, indrettes en hingste/vallakgang, for ikke at skabe for megen uro omkring hopperne, samt opsadlingspladsen og solariet.
Hingstefolde betragtes som individuelle folde og indrettes i et separat afsnit væk fra hopperne. I første omgang de to folde nede bag dressurbanerne.
Derudover er der ingen særlige aftaler for hingste. De aftaler som findes i kontrakt og staldpolitik, som gælder alle, er dækkende for hingstehold.

Sikkerhed
Der er installeret røgalarm i hele staldbygningen. Alarmen er af den type som sender en sms besked til de mobiltelefoner som er tilmeldt ordningen.
Bestyrelsen træffer beslutningen om hvem der kan være med på denne sms-liste. Beslutningen tages ud fra en samtale med de som ønsker at være med i ordningen, hvor ordningen drøftes, så man også er forberedt på hvad det indebærer at være tilmeldt sms-listen. Derudover tages der også hensyn geografi, tilknytning, andre ting.
Det er kun personer over 25 år som kan tilknyttes denne ordning.

Staldmøder
Der afholdes staldmøder ca. 4 x årligt i stalden. Til disse møder kan alle skrive punkter som kan drøftes. Møderne tager form af orienteringsmøder fra bestyrelsen. Dagsordenen hænger i stalden og der skrives referat så de der ikke kan deltage i mødet kan læse hvad der er besluttet.

Staldvagt
Vi skiftes til at tage staldvagter i weekends og på helligdage. I stalden hænger der en kalender så alle kan se hvem der har vagt hvornår. Det bliver til ca. 4 årlige staldvagter.
Når du flytter ind i stalden får du et nummer, når dit nummer står i kalenderen, så er du den heldige som skal have staldvagt. Opgaverne på en staldvagt finder du her.

Arbejdsdage
Et par gange om året arrangeres en arbejdsdag hvor alle opstaldere mødes og laver mindre forbedringer, oprydning eller vedligehold på området. det plejer at være rigtig hyggeligt, og er dage hvor vi også har tid til en hyggesnak, og lidt fælles frokost.

Fremlejning af boks
Hvis du en periode ikke selv benytter din boks er det muligt at fremleje boksen, til en anden hest i en periode på max 12 måneder. Hvis det er aktuelt for dig, kan du læse retningslinierne for fremleje her.
Hvis du er interesseret i at høre mere eller at opstalde din hest på Kjeldmosegaard kan du ringe til Charlotte Munch på telefon 30915489, og høre om der er ledige bokse i stalden.

 

Loulou

Tilbage Til toppen

 

Referater

 

 

Generalforsamling

Bestyrelsesmøde

Staldmøde

Personalemøder

Klik på linkene herover for at se seneste referat

 

 

 

 

 

 

Download Adobe Reader
Download Adobe Reader til at læse pdf dokumenter med

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Generalforsamlings referater

Generalforsamling Torsdag d. 21. februar 2013

Læs referat fra generalforsamlingen her

 

Generalforsamling Torsdag den 16. februar 2012

Læs referatet fra generalforsamlingen her

 

Generalforsamling mandag den 21. februar 2011

 

Generalforsamling onsdag den 10. februar 2010

Denne dag plejer at være en dag, hvor rigtig mange af klubbens medlemmer mødes, først til selve generalforsamlingen, men nok allermest pga. hyggen bagefter. Men i år var det bare én af de dage, hvor Kong Vinter endnu engang spillede os et puds! Der var vel i dagens løb faldet mellem 1o-15-20 cm sne og det gjorde at en del af ”de faste” deltagere desværre ikke kom

Læs hele referatet fra generalforsamlingen her

Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestyrelsesmøde referater

 

Bestyrelsesmøde d. 5. august 2013

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 8. april 2013

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 28. februar 2013

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 21. november 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 04. oktober 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 02. august 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 29. maj 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 18. marts 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 01. marts 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 15. januar 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 5. januar 2012

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 13. november 2011

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 20. juni 211

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 5. maj 2011

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 4. april 2011

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 3. februar 2011

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 8. januar 2011

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 5. december 2010

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 27. oktober 2010

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 13. september 2010

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 25. august 2010

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 28. juni 2010

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 27. maj 2010

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 11. april 2010

Læs referat her

Bestyrelsesmøde d. 16. marts 2010

Læs referat her

Konstituerende bestyrelses møde 17. februar 2010

læs referat her

Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Staldmøde refereater

 

Referat fra Staldmøde d. 18. april 2013

Læs hele referatet her

Referat fra Staldmøde d. 12. december 2011

Læs hele referatet her

Referat fra Staldmøde den 8. juni 2010

Læs hele referatet her

 

Referat fra Staldmøde mandag den 8. Februar 2010

Charlotte Munch byder velkommen til det første staldmøde efter indflytningen i december 2009. Hun forklarer hvorfor at vi holder staldmøder og fortæller samtidig, at folk hver især er velkommen til at skrive punkter på dagsordnen når den bliver hængt op. Vi vil her på møderne forsøge at tage beslutning om de aktuelle emner, i få tilfælde kan det dog være, at bestyrelsen ender med det sidste ord ;0)

Læs hele referatet her

Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. juni

14. juni. Møde med Line ang. ansættelseskontrakt og arbejdsopgaver

 

 

 

Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

Download Adobe Reader
Download Adobe Reader til at læse pdf dokumenter med

 

 

 

 

Tilbage Til toppen

Hjælp til hjemmesiden

Siden er for stor til skærmen

Enkelte besøgende har oplevet, at teksten eller menupunkterne ikke kan vises på en computer, men godt kan vises på en anden.
Dette kan afhjælpes ved at bruge følgende taste / muse kombination:

Hold venstre CTRL tast nede og rul samtidig på musens rullehjul. Så skalere sidens tekst, menuer og design, så det passer til netop den skærm du bruger.

PDF Filer

Mange tekster / dokumenter på siden er konverteret til PDF format. For at kunne læse dette format kan man hente Adobe Reader på dette link:

Download Adobe Reader
Download Adobe Reader til at læse pdf dokumenter med

 

 

 

Tilbage Til toppen