Klubben

  • Klubben
  • Bestyrelsen
  • Organisation
  • Forretningsorden
  • Historie
  • Værdier
  • Udvalg
  • Formandens beretning

Klubben

Sakskøbing Rideklub bør være en klub med mulighed for et hesteliv ud fra den individuelle interesse. Det skal være muligt for medlemmerne at være at være aktive og præge klubben, så vi bliver alsidige både i forhold til konkurrence, hestevelfærd, sikkerhed og hvad der ellers er aktuelt inden for hesteverdenen.
Bestyrelsen er sammensat, med forskellige kompetencer og interesser.

Bestyrelsen arbejder for at skabe nogle daglige rammer, som giver mulighed for de aktiviteter som medlemmerne ønsker. Derudover vil vi gerne have visioner som følger det medlemmerne og andre med interesser i klubben ønsker, og træffe nogle generelle beslutninger, for hvor klubben er på vej hen.

Bent Dreyer
Bent Dreyer formand i perioden 1977 - 1989 sammen med hustruen Mimi

Tilbage Til toppen

 

Bestyrelsen

Maria Larsen

Formand



Tlf.

E-mail

Maria Larsen
Enebærvej 9
4990 Sakskøbing

20987439

Send Besked

Opgaver


Jeg er relativ ny i bestyrelsen, jeg blev valgt ind i 2008. Bestyrelsesarbejde er for mig noget jeg har valgt idet det giver mulighed for at arbejde med både mennesker og heste. Jeg ser det som en stor udfordring at få dette til at gå op i en større helhed, hvilket jeg finder yderst interessant.

Jeg er den heldige ejer af hoppen Almira, som jeg købte i påsken 2009. Jeg begyndte at ride da jeg var 4 år gammel og en af mine første undervisere var Charlotte Hannibal.
Jeg flyttede til Sakskøbing i 2004. I 2006 valgte jeg at flytte min daværende hest Pandora til Sakskøbing rideklub.

Det at have hest er en livsstil, og man kan være heste menneske på mange forskellige måder, for mig er det sociale aspekt en utrolig vigtig faktor, derfor var det også en stor glæde da jeg meldte mig ind i Sakskøbing rideklub, hvor der altid er en masse mennesker der er klar på en god snak, og uden at prale er det nok det jeg er bedst til :)




Maria Larsen

Næstformand



Tlf.

E-mail

Pia Mikkelsen,
Vestervang 7
4990 Sakskøbing

xxxxxx

Send Besked

Opgaver

 

Jeg er 45 år, udd. pædagog og arbejder på et Krisecenter.

Jeg har en 4års PRE hoppe Bella Finata. Jeg har en særlig passion for de iberiske heste racer - særligt de spanske og har gode kontakter i Spanien, så hvis nogen har brug for det; hjælper jeg gerne....

Jeg har været med i bestyrelsen siden 2007, primært pga. min interesse for mennesker og heste.
Jeg har deltaget i forening - klub akademi, samt ved generalfors. i DRF og deres basis kursus for bestyrelses medl.
Det er vigtig for mig, at bevare den gode atmosfære i vores klub, samt være bevidst om at alle føler sig set og hørt.
Der udover er det naturligt for mig, at være i nnovativ og målrettet i en verden fuld af muligheder, samt at fastholde SAR s
linie - nemlig en spændene og hyggelig klub at være medlem i.



Caspian og hans mor på tur Kasserer



Tlf.

E-mail

Charlotte Hannibal
Maribovej 74
4990 Sakskøbing

40159283

Send Besked

Opgaver

Kasseren har af præventive årsager, ikke kontanter liggende!

Jeg kom i bestyrelsen 1999, det første år for at lære hvad alt det her bestyrelsesarbejde var. Men overtog i 2000 kassererposten som jeg har varetaget siden, på nær i årene 2007/2008, hvor jeg kun var tilknyttet som den der bogførte regnskabet, idet jeg valgte at træde ud af bestyrelsen.

Jeg har ikke længere selv hest efter jeg solgte min gamle Trakehner-vallak Caspian tilbage i 2005. Til gengæld har jeg været så enormt heldig at låne Rikke Strates Trakehner Cantanit, som jeg har fornøjelse af at ride nu. Det er så dejligt at have en veluddannet hest, som samtidig er kærlig og en ren fornøjelse at omgås, så jeg nyder Clemmes otium og håber han sætter pris på det også ;0)

Ridning er jo en fantastisk sport uanset hvilken diciplin man dyrker - jeg brænder nok mest for dressuren, men nyder at følge alle klubbens mange talentfulde ryttere på konkurrencebanerne og samtidig opleve det gode sammenhold og viljen til hele tiden at udvikle vores klub. Det er så vigtigt at medlemmerne tør tage initiativ og at vi som bestyrelsen husker at værdsætte det frivillige arbejde. Uden alle de frivillige timer der bliver lagt i SAR regi både til hverdag og i forbindelse med arrangementer, ville klubben ikke være eller se ud som den gør nu

Desuden nyder jeg at være en del af SAR - det giver mig dagligt mulighed for at tale med en masse dejlige mennesker og det er det der gør foreningsarbejde sjovt ;0)



aase og Maria i sekretariatsvognen

Sekretær

 

Tlf.

E-mail


Aase Eriksen
Engestoftevej 154
4930 Maribo

 

Send Besked

Opgaver

 

Jeg har tidligere været med i bestyrelsen for Sar. Dengang var jeg kasserer. Trådte ud af bestyrelsen i 1998/99. Nu synes jeg at jeg har det fornødne overskud til igen at prøve kræfter med bestyrelsesarbejde. Selvfølgelig skal det da være en rideklub.

Jeg har tidligere redet new forest pony (lånt på stutteri Firfod) Jeg havde Julina i 8 år og i den tid fik hun 5 føl. Det var en spændende tid. Efter Julina valgte jeg at købe min egen hest Sandy, dansk varmblod. Desværre måtte jeg tage afsked med Sandy i 2010. Herefter har jeg redet lidt forskelligt. Lige nu rider jeg fjordhesten Dusine, som Brian ejer.

Jeg synes det er spændende med bestyrelsesarbejde, man har hele tiden lidt føling med hvad der rører sig i hesteverden. Det er spændende med alle former for ridning, men dressuren har nok min hovedinteresse. (det er så ikke altid lige nemt med en fjordhest.) Ture i skoven er også dejligt.

 


Tanja Pless

Bestyrelsesmedlem

Tlf.

E-mail

Tanja Pless


Send besked

Opgaver

 

Jeg har gennem de sidste 10 år kommet i SAR, men valgte i september 2011 at flytte den ene af mine heste til SAR. Det har gjort, at jeg har fået lyst til prøve kræfter med bestyrelsesarbejdet, da det giver mig mulighed for at være mere engageret i klubben. Jeg håber at jeg kan bidrage positivt til klubben og drage nytte af mine faglige kvalifikationer som husdyrsagronom.

Jeg er den heldige ejer af 3 dejlige varmblods heste, Filur som jeg har haft siden 2002, Dyrslunds Luna som jeg købte som 3-års. I 2008 fik Luna føllet Coco Kenzo, som jeg stadig har.

Til at starte med var opstaldningen i SAR tænkt som en vinterløsning, men jeg blev hurtig glad for at have hest her ude, da det ud over er nemt, ikke altid at skulle af sted med hestetrailen, også er vældig hyggeligt at komme i stalden.

Jeg er dressurrytter og nå vejret viser sig fra sin gode side, nyder jeg ligesom de fleste andre ryttere gerne en tur ud i det blå.

 


Sabrina Pilemand

Ungdomsmedlem

 

Tlf.

E-mail

Sabrina Pilemand

 

 

Send Besked

Opgaver


Jeg hedder Sabrina Pilemand og jeg er 16 år gammel.

Jeg har i flere år haft min daglige gang på Kjeldmose gård, og min pony Rembrandt står opstaldet derude. Rembrandt og jeg har konkurreret på landsplan de sidste par år, og han har givet mig nogle fantastiske oplevelser. Da jeg ved årsskiftet faldt for aldersgrænsen, skal Rembrandt nu til at søge nye udfordringer.
I sommers startede et nyt kapitel i mit liv, da jeg startede på Brøderup Ungdomsskole. På Brøderup har jeg fået mulighed for at kombinere min yndlingssport med skole og de mest fantastiske venner. Efter sommerferien skal jeg starte på handelsskolen, hvor jeg skal gå de næste tre år.

Jeg blev ved årets generalforsamling valg til juniorudvalget, og jeg glæder mig super meget til at komme i gang med at få arrangeret nogle sjove ting og sager, der kan styrke vore sammenhold i klubben. Jeg er sikker på, at Emily og jeg kan få lavet nogle gode ting. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste.

 


Emily Lundqvist Mikkelsen

Ungdomsmedlem

 

E-mail

Emily Lundqvist Mikkelsen

 

Send besked

Opgaver

 

Jeg hedder Emily Lundqvist Mikkelsen.

Jeg er 18 år og har siddet som juniorrepræsentant i to år sammen med Sofie Vennike, og skal nu forsætte samarbejdet med Sabrina Pilemand, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til.
Jeg har i ca. 2 ½ været opstalder på Kjeldmosegård – først med min dejlige 1’er pony, Nerle og nu med min nye hest, Shepro Hit. Jeg solgte i efteråret 2012 min pony efter mange fantastiske oplevelser til distriktstæver samt landsstævner. Jeg har nu købt en dejlig DV vallak, som jeg forventer mig rigtig meget af. Udover ridning, så går jeg i 2.g på Nykøbing Katedralskole, hvor der er rigtig mange lektier, men jeg ser mig dog stadig tid til min ynglings sport.

Jeg glæder mig meget til at få stablet en masse fede arrangementer på benene med Sabrina, som jeg håber I vil bakke op om 

 

Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansvarsopgaver for Charlotte Munch:

  • Indkaldelse til bestyrelsesmøder
  • Indkaldelse til staldmøder
  • Indkaldelse til generalforsamling samt tilhørende annoncering
  • Styre venteliste og udlejning af bokse/folde
  • Indkøb af wrap og forhandling af pris
  • Fondsansøgninger
  • PR arbejde overordnet, dog således at diverse udvalg udarbejder det som de påtænker til pressen
    • Er endvidere bestyrelsens repræsentant i sponsorudvalget samt sikkerhedsudvalget. Er endvidere også medlem af bestyrelsen i Fritidssammenslutningen.
    Tilbage Til toppen

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansvarsopgaver for Maria Stryhn Larsen:

  • Ranglistefører, og hvad herunder hører op til uddelingen af ranglistepokaler
  • Indkøb af foder og forhandling af priser
  • Indkøb af Stalosan
  • Vanding af ridehus
    • Er endvidere bestyrelsens repræsentant i sikkerhedsudvalget og stævneudvalget samt ved deltagelse i DRF´s repræsentantsskabsmøder
    Tilbage Til toppen

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansvarsopgaver for Charlotte Hannibal:

  • Boksregninger samt afregning af foder, gødningsprøver, poletter ect.
  • Lønregnskab herunder afregning af A-skat
  • Almindeligt regnskab herunder facilitetskorts opkrævninger
  • Indberetning af medlemstal til DIF og kommunen samt ansøgning om materiale- og lokaletilskud
  • Medlemskartoteket, ind- og udmeldelser samt udsendelse af kontingenter
  • Koordinering af ridehustider efter undervisernes indkomne ønsker
  • Indkøb til daglig cafesalg
  • Koordinerer holdkonkurrence-ansøgninger
  • Vedligehold og salg af klubtrøjer m.m.
    • Er endvidere bestyrelsens repræsentant i stævneudvalget, aktivitetsudvalget, sikkerhedsudvalget samt serviceudvalget
    Tilbage Til toppen

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansvarsopgaver for sekretær:

 

Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansvarsopgaver for

  • Ajourføre aktiviteter i kalender én gang årligt
  • Koordinere kurser, ridemærkeprøver ect.
    • Er endvidere bestyrelsens repræsentant i sikkerhedsudvalget samt kursusudvalget
    Tilbage Til toppen

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansvarsopgaver for Sofie Vennike/Emily Lundqvist Mikkelsen:

    • Deltager så vidt muligt i bestyrelsesmøder
    • Arrangerer og planlægger juleoptog
    • Iværksætter øvrige arrangementer, fx vores succesfulde loppemarked, fastelavns-springning, julehygge og andet.
    Tilbage Til toppen

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage Til toppen

 

Forretningsorden

Hent bestyrelsens forretningsorden som PDF fil her

 

Dagsorden

Hent formularen til Dagsorden for bestyrelsesmøder i SAR her

Punkter til dagsordenen skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 8 dage før næste møde.

 

Download Adobe Reader
Download Adobe Reader til at læse pdf dokumenter med

Tilbage Til toppen

 

Historie

Klubbens historie…

Det er efterår og ca. 35 personer er mødt op på Rørbæk skole i Sakskøbing. Man kan mærke spændingen og forventningen til aftenens møde. Datoen er den 16. september 1975 og inden aftenen er gået er Sakskøbing Rideklub en realitet – der har lige været afholdt stiftende generalforsamling.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde 3 uger senere bliver klubbens første formand valgt; Mogens Feldthus og det store arbejde med at få klubben op og stå går i gang.

Bjarne Kruse har netop, i 1975, overtaget sin fædrene gård. Kjeldmosegaard havde på daværende tidspunkt allerede opstaldning samt et ridehus på 20x40 meter og gårdens opstaldere bliver derved også nogle af klubbens første medlemmer.

Ved generalforsamlingen i 1977 indtræder Bent Dreyer som formand. Bent er i hele sin formandsperiode på 12 år et omdrejningspunkt for klubben.

Efter at have eksisteret som klub i et par år, søger klubben i 1979 optagelse i Dansk Rideforbund og vi bliver accepteret. SAR som konkurrenceklub er en realitet.

De første mange år kan man i de gamle protokoller læse sig frem til, at man var rigtig glade for at feste her i klubben. Både ved fastelavn, Sct. Hans og til jul ;0) Der står blandt andet om Sct. Hans festen onsdag den 23/6 1976 ; ”Ca. 40 mennesker mødte op med medbragte madpakker, nogle endog med diverse spiritusforsyninger. I Løbet af en time var stemningen helt fantastisk og kl. 21.00 blev der tændt bål. Hertil blev der sunget en del. Senere på aftenen blev naboens stereo-anlæg stillet op i laden så folk morende sig helt eventyrligt.
Aftenen blev en stor succes, som bestemt er værd at tage op igen.

Med medlemmernes hjælp bliver det eksisterende ridehus fra 1964 udvidet. I 1982 bliver det derved det første 20x60 meter ridehus på Lolland og Falster. Indvielsen bliver et tilløbsstykke for alle. Borgmesteren kommer og holder tale samtidig med at klubbens ryttere laver opvisning for de fremmødte gæster.

Samme år giver Bjarne Kruses far Poul Kruse klubben et tinfad som hvert år på generalforsamlingen skal gives videre til et medlem. Dette fad står stadig den dag i dag som en stor ære at modtage.

Året er 1989 – der er endnu engang generalforsamling i klubben, men i år ønsker Bent Dreyer for første gang i 11 år ikke genvalg. Han afløses i stedet af Randi Larsen, nu gift Storm.

Klubben afholder, over en længere periode, årligt stævner i Knuthenborg Park som velvilligt stilles til rådighed af Lensgreveparret Charlotte og Adam Knuth. Dette kulminerer i et ponylandsstævne som indtil dato stadig er et af klubbens største arrangmenter.

Med Randi som formand oplever klubben en dejlig stabilitet. Klubben blomstrer og rytterne beviser igen og igen, at de sagtens kan være med. Især begynder springrytterne og deres træning at tage en mere fast form.

Klubbens mangeårige sekretær Jytte Feldthus modtager også i denne periode Sakskøbing Kommunes pris som gives til klubledere.

Hippoaden tager også under Randis formandskab form. Det er et samarbejde mellem Sakskøbing og Maribo rideklubber som arrangerer et årligt, kæmpestort langdistancestævne med udgangspunkt fra den skønne Knuthenborg Park. I gennem årene er det blevet til bl.a. afholdelse af DM og Nordisk mesterskab og hvert år med deltagelse af udenlandske ryttere

I 2001 ønsker Randi ikke længere at sidde i bestyrelsen og formandsposten overtages af Hans Herman Storm.

SAR er forsat en driftig klub og arrangerer stadig en masser stævner, bl.a. distriktsmesterskaberne i dressur både for hold og individuelt blev afholdt med Hans Herman som formand og kompetent stævneleder.

Charlotte Munch bliver i 2008 klubbens 5 formand og overtager ansvaret for en klub med god økonomi og med en god stabil medlemsskare. Faktisk er det sådan at mange af klubbens medlemmer på nuværende tidspunkt er 2 generation ;0)

Desværre bliver den 3. september 2008 den sværeste dag i klubben og Kjeldmosegaards historie. Staldbygningerne brænder i løbet af få timer ned til jorden og 11 heste omkommer og i dagene efter måtte en pony desværre også aflives pga brandskrader.
Dagene derpå er svære for os alle, men ikke mindst for Bjarne og Dorit som skal overveje om de ønsker at bygge klubbens hjemsted op igen. Heldigvis kommer de forløsende ord til den smukke mindehøjtidelighed som afholdes få dage efter! Sakskøbing Rideklub hører stadig hjemme på Kjeldmosegaard.

En skøn forårsdag kommer byggetilladelsen endelig i hus efter et længere tovtrækkeri mellem Bjarne og forsikringen. Byggeriet er i fuld gang og vi glæder os til igen at skulle køre ned af Reersø, mærke duften af hest når man runder hjørnet ved Hansens hus og se de mange glade mennesker og dyr som også for fremtiden vil være at finde på Kjeldmosegaard.

Julen 2009 er kun lige overstået da hestene igen indtager stalden på Kjeldmosegaard. Søndag den 27. december står for mange af os som en unik dag for nu begynder resten af SAR´s historie ;0)

I 2010 blev SAR certificeret af Dansk Rideforbund. den 9. oktober fik Formand Charlotte Munch og Sekretær Pia Mikkelsen overrakt det flotte bevis på at klubben, som den første øst for Storebælt og den 3. klub i landet, nu er certificeret i "Sikkerhed" og "Organisation".

DRF udvider løbende deres certificeringsordning, og i efteråret 2012 får klubben endnu en certificering, nemlig i D-stævne afholdelse.

Ved en hyggelig generalforsamling i februar 2013 vælger Charlotte Munch at træde af som formand uden for nummer. Hun har desværre ikke længere den fornødne tid.
Under Charlotte Munchs formandstid har der været lagt stor vægt på det organisatoriske hvilket vores nu 3 certificeringer vidner om, men også på klubdriften som en helhed. Klubben fremstår stadig som en sund og stærk klub da formandsposten overtages af den hidtil yngste formand vi har haft - den 28 årige Maria Stryhn Larsen.

2013 bød også på andre ændringer, idet en epoke i klubbens historie sluttede da Bjarne og Dorit Kruse officielt gik på pension 30. juni.
Bjarne offentlig gør ved en hyggelig sammenkomst i Cafetutten at han nu har taget sig titlen af Inspektør eller Ridefoged således at der stadig er den fornødne respekt ;0)

1. juli 2013 blev jo så samtidig dagen, hvor klubben for første gang i historien blev arbejdsgivere i traditionel forstand, idet vi har ansat Line Hellemann Nielsen som stald-medhjælp.


Billede fra Distriktsmesterskaber i dressur på BELS - 15. august 2009

 

 

 

 

Download Adobe Reader
Download Adobe Reader til at læse pdf dokumenter med

Tilbage Til toppen

 

Værdier

VÆRDIER i Sakskøbing rideklub
Klubbens værdier blev til på en visionsdag i 2008, værdierne er :

Samarbejde

Kommunikation

Forskellighed

Etik

Over en periode er værdierne konkretiseret. Det skal være tydeligt hvad medlemmerne synes skal være de gældende værdier.
Det har været en proces, som tog tid, der er arbejdet videre med alle de udsagn og meninger som blev tilkendegivet på visionsdagen.
Værdierne skal afspejle den måde vi gerne vil være sammen på, og holde hest på. Du kan finde hele dokumentet om klubbens værdier på nedenstående link.

Sakskøbing Rideklubs værdier

Hvis du vil se bilagene fra da værdierne blev til på visionsdagen hvor 35 medlemmer var mødt op til en spændende dag om klubbens fremtid, så kan du læse mere her:

Visionsdag i Sakskøbing rideklub

ARBEJDSNOTAT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SAKSKØBING RIDEKLUBS VÆRDIER.
Værdierne er blevet til på en visionsdag den 10. januar 2009.
35 medlemmer har givet deres input til hvad der har betydning for medlemmer af Sakskøbing Rideklub.
Efterfølgende er alle udsagnene til at beskrive hvordan klubbens værdier skal kunne mærkes/ses i det daglige liv i rideklubben, drøftet med klubbens udvalg og derefter endeligt besluttet på bestyrelsesmøde.

Der er værdifuldt at: Hvad mener vi med værdien

Disse udsagn medfører at:

 

SAMARBEJDE Det sociale liv i Sakskøbing Rideklub skal foregå i et positivt samarbejde hvor vi alle kan trives.

• Vi er positive i samarbejdet med hinanden ved at vise anerkendelse, respekt, nysgerrighed og forståelse for hinandens meninger.

• Vi lærer hinanden at kende når vi mødes til arrangementer.

• Vi hilser på hinanden når vi mødes.

 

KOMMUNIKATION

Hjemmesiden er oplysende og opdateres mindst en gang ugentligt

 

• De oplysninger som ligger på hjemmesiden er relevante, vi kan finde det vi har brug for.

• Der udsendes nyhedsmails, så vi kan se hvad der arbejdes med i bestyrelsen. De mailes til de som har tilmeldt sig klubbens nyhedsbrev. Desuden findes de på klubbens hjemmeside.

• Vi tager ansvar ved at bidrage med input og nyheder, som bestyrelsen lægger ud på hjemmesiden.

• Vi kommer med konstruktiv kritik, så klubben og hjemmesiden løbende kan forbedres

• Hvis du, om nødvendigt, vil give et godt råd, så vær sikker på at modtager har lyst til at få det.


Vi mødes om vores fælles interesse hestene, og vil gerne dele vores viden og tanker med andre – uden at være bedrevidende og fordømmende.

 

FORSKELLIGHED

Ridning og omgang med heste er mange ting. Der er ikke én rigtig tilgang.
I Sakskøbing Rideklub skal der være plads til forskellighed – både hvad angår personer, heste og interesser inden for hestesport.

Vi er åbne over for nytænkning og utraditionelle veje.

• Der er plads til alle, på forskellige niveau. Det mærkes på de aktiviteter der foregår i klubben. Vi synes det er udfordrende at vi er forskellige steder i vores ”karriere”, og har forskellige interesser.

• Der arrangeres kurser, temadage, sociale arrangementer etc., som er oplysende, utraditionelt eller nytænkende inden for klubbens regi.

• Alle har mulighed for at bidrage med ideér til arrangementer med sportsligt og/eller socialt indhold.


ETIK Vi vil være kendt for vores indstilling til menneskelig og dyreetisk velfærd.

• DRF´s certificeringsordninger for "sikkerhed" og "drift og organisation" skal gælde Sakskøbing Rideklub.

• Opstaldning på Kjeldmosegaard lever op til de etiske aspekter som lov om hestehold foreskriver.

• Sikkerhed for mennesker kommer før sikkerhed for hestene

• Alle skal følge beskrevne sikkerhedsregler, retningslinier og aftaler når de er på Kjeldmosegaard.

• Bestyrelsen drøfter løbende etiske holdninger så brugerne af etablissementet har fokus de etiske aspekter i det gode hesteliv.

• Tryghed for mennesker og dyr værdsættes, og drøftes, f.eks. på medlemsmøder, bestyrelsesmøder etc..

 

Besluttet på bestyrelsesmøde 20.11.2011


Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Visionsdag i Sakskøbing rideklub
Sakskøbing rideklub afholdt visionsdag d. 10.01.09. hvor 35 af klubben medlemmer deltog. Kim Bjelstrand fra DIF var tovholder, og havde sammen med bestyrelsen sat målene for dagen.
Det blev en dag, hvor alle kom med mange gode input både til en genopbygning af Kjeldmosegård, og til klubbens fremtidige virke. Den daglige snak om heste blev løftet op i et perspektiv hvor vi drøftede visioner, klubånd og fremtid, samt hvordan det skal være at mødes i Sakskøbing rideklub med den fælles interesse for heste.

Det var rigtig dejligt med den store opbakning, at se så mange engagerede i fremtidens muligheder.
Den mangfoldighed der kom frem gav et rigtig godt billede af alle medlemmers tanker om en god klub. Det gav et godt grundlag for bestyrelsen som nu skal arbejde videre med klubbens mål og visioner for de næste år.

Klubbens værdier
En væsentlig del af dagen var en dialog om de værdier som skal være bærende for klubbens fremtidige virke. Der var nedsat 6 grupper som hver fandt frem til de værdier som de synes er vigtige i klubben. Derefter blev alle værdier som var nævnt listet op på en tavle. De værdier som flest grupper havde til fælles blev udvalgt til det videre arbejde med værdier. Det blev værdierne samarbejde, venskab, kommunikation, forskellighed, respekt og etik.
Derefter gav de 6 grupper værdierne lidt mere konkret indhold – hvis vi har de værdier, hvordan kan vi så mærke det i dagligdagen i klubben. Der kom rigtig mange gode udsagn, som blev givet videre til bestyrelsens bearbejdning.

Bestyrelsen har systematiseret udsagnene og fået et overblik af det samlede materiale. Hvis du læser nedenstående arbejdsnotat, som er et sammenskriv af de 6 grupper arbejdede, vil du se at nogle af ordene dækker ind i hinandens område.
Bestyrelsen har tænkt at vi skal ende med 3 – 4 værdier. Udsagnene fra arbejdsnotatet lapper over hinanden. Værdien venskab kan dækkes ind i områderne samarbejde og kommunikation, og værdien respekt kan dækkes ind i under værdierne forskellighed, kommunikation og etik. Der arbejdes videre med at respekt og venskab indarbejdes i de andre 4 værdier, så de tilsammen kan dække essensen af det som kom frem i dialogen på visionsdagen.
Med afsæt i alle de udsagn som kom frem om hvordan værdierne omsættes til den klubånd der også i fremtiden skal være i Sakskøbing rideklub, arbejder bestyrelsen nu videre med at beskrive følgende 4 værdier for Sakskøbing rideklub

• Samarbejde
• kommunikation
• forskellighed
• etik

 

Tilbage Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


ARBEJDSNOTAT.
Dette arbejdsnotat er fra visionsdagen, og er de udsagn medlemmerne skrevet om værdiernes betydning for klubben
Det er med udgangspunkt i dette arbejdspapir bestyrelsen nu arbejder videre.

Samarbejde
• samarbejde mellem bestyrelse og de enkelte medlemmer både passive og aktive
• generelt mellem folk for at skabe positivt miljø/mål
• Samarbejde om klubbens arrangementer og i hverdagen
• deltager i fælles arrangementer
• bidrager aktivt til fællesskabet
• arbejder med fælles mål
• hjælpe hinanden
• støtte og opbakning
• åbenhed & respekt
• Vi er et fællesskab som hjælper hinanden
• møde op til arrangementer, hjælpe hinanden og støtte bestyrelsen

Venskab
• Alle skal ikke være venner eller elske alle, men venskab på en mere overordnet måde hvor vi hilser og taler til hinanden på en pæn og ordentlig måde
• Venskab = samhørighed = sammenhold = fællesskab
• god omgangstone og have det rart sammen
• hjælper hinanden i små enheder
• er der for hinanden
• accept af hinanden
• god omgangstone
• være der ved behov
• glæde
• vi tager godt imod hinanden og nye, så venskaber kan opstå
• venskab er tillidsforhold, glæde og hygge

Kommunikation
• (samarbejde!!)
• Brug hjemmesiden aktivt og ofte
• mere åbenhed/oplysning fra bestyrelsen
• Bestyrelsen informerer og bestyrelsen er lydhør over for ideer
• alle oplysninger formidles videre i god tone og let læseligt
• dialog, formidling, information
• hjemmeside
• god omgangstone
• relevante beslutninger kommunikeres skriftligt så medlemmer kan opsøge det
• forståelse af hinanden, snakke sammen og andre synspunkter

Forskellighed
• Plads til forskellighed (personen, sporten og dyret)
• man skal have lov til at være sig selv f.eks. dressur, spring osv.
• retten til at gå utraditionelle veje
• giv plads til alle på forskellige niveauer
• forandringsparathed
• acceptere hinanden
• plads til forskelligt ambitionsniveau/bredde
• plads til alle

Respekt
• Respekt for den enkelte person, for klubben, for hestene og for stedet
• man kan gå på kompromis
• forståelse for hinandens mening
• hensyntagen til omgivelserne (ting, dyr og mennesker)
• plads til forskellighed
• vi respekterer hinanden og hinandens forskellighed
• respektere hinandens væremåde, holdninger og værdier

Etik
• menneskelig etik ( sikkerhed, omgangstone, respekt)
• dyreetik ( foder, velfærd, sikkerhed, respekt)
• dyrevelfærd og menneskevelfærd
• god pasning og pleje af hestene
• behandler hinanden ordentligt ( dyr og mennesker)
• vi taler med hinanden og ikke om hinanden
• Kjeldmosegård drives på professionelt plan
• hestevelfærd og tryghed i højsæde
• sikkerhed for heste og ryttere
• regler, orden og fair play

 

Tilbage Til toppen

 

Udvalg

Vi har mange aktive udvalg.
For at klubben kan gennemføre mange forskellige aktiviteter, er der nedsat nogle udvalg som arrangerer mange af klubbens aktiviteter.
Det er disse udvalg som er primus motor i at der sker noget. Når de så gennemfører deres arrangementer trækker de på mange medlemmer som hjælper som gerne vil være aktive på dagen.

Hvert år ved generalforsamlingen er der mulighed for at komme i et af klubbens udvalg. Vil du være aktiv, ikke kun som hjælper, men have indflydelse på hvad der arrangeres, samt arrangere og gennemføre aktiviteterne, kan du melde dig til det udvalg du synes er noget for dig.
Hvert forår mødes udvalgene for at evaluere året der er gået, drøfte om de synes noget skal være anderledes næste år, og finde ud af hvem der har lyst til at fortsætte et år mere. Endvidere planlægges klubbens aktivitetskalender for det kommende år.

Vi har et sikkerhedsudvalg, kursusudvalg, stævneudvalg, aktivitetsudvalg, og et sponsorudvalg.
Derudover har vi nogle aktive medlemmer som hvert år arrangerer langdistance i Knuthenborg – se hjemmesiden www.hippoaden.dk

Du kan vælge at være aktiv i et udvalg og være hjælper ved arrangementet, eller blot melde dig til arrangementer og nyde godt af de forskellige ting der sker i klubben. Begge dele plejer faktisk at være ganske fornøjeligt.
Klik på arrangementer eller stævner for at se kommende arrangementer.

 

Sikkerhedsudvalg, Danmark har ca. 6000 ride ulykker pr. år og nogle med dødelig udgang !!!
DRF har et særlig fokus på sikkerhed for mennesker og dyr ude i ride klubberne.
Sakskøbing ride klub har selvfølgelig oprette et sikkerhedsudvalg, med aktive medlemmer som brænder for sikkerhed for mennesker og dyr i rideklubbens regi.

-Sikkerhedsudvalget er et underudvalg af bestyrelsen, som vil italesætte spørgsmål om alles sikkerhed når vi og vores heste er på banen, på folden, i stalden, ved traileren m.m.
-Sikkerhedsudvalget er en slags tænketank, til stor gavn for os alle i klubben.
-Sikkerhedsudvalget er ikke et besluttende udvalg, men et udvalg som er opsøgende, overvejende og dialog baseret, samt et udvalg som SAR- medlemmer kan henvende sig til hvis der de spørgsmål omkring sikkerheden i dagligdagen, ved stævner o.m.a.
Klik her for at sende en mail til Sikkerhedsvalget
Sikkerhedsudvalgets medlemmer er:
Randi Storm, Tlf. 54 78 81 28
Jette Sander Petersen, Tlf. 41 17 24 14

Kursusudvalg, arrangerer og gennemfører 2 – 4 årlige tilbud om kurser som er alternativer til den daglige kontinuerlige træning i ridefærdigheder. Det kan være alt, lige fra en dyrlægeaften med emnet "den holdbare hest", til udvalgte undervisere som kommer langvejs fra for at afholde et weekendkursus.
Klik her for at sende en mail til Kursusudvalget
Kursusudvalgets medlemmer er:
Sanne Vennike, Tlf. 54 86 26 48
Bende Herneth, Tlf.
Tanja Pless Tlf. 40 38 45 27

Stævneudvalg, arrangerer 2 – 4 stævner eller andre konkurrencemæssige aktiviteter om året, for at opfylde klubbens mål i forhold til afvikling af stævner. Det er stævneudvalget som kommer med stævneønsker for det kommende år, de søger distriktet om stævnedatoer, arrangerer og uddelegerer opgaver undervejs.
Klik her for at sende en mail til Stævneudvalget
Stævneudvalgets medlemmer er:
Maria Stryhn Larsen, Tlf. 20 98 74 39
Charlotte Hannibal, Tlf. 40 15 92 83
Hans Hermann Storm, Tlf. 40 90 34 50

Aktivitetsudvalg, rigtig mange medlemmer har ønsket at vi har mulighed for at være sammen ud over når vi rider. Derfor er der nedsat et udvalg der arrangere sociale events med forskellige aktiviteter for klubbens medlemmer. Det kan være et skt. hans arrangement, en grillaften, eller noget helt andet.
Klik her for at sende en mail til Aktivitetsudvalget
Aktivitetsudvalgets medlemmer er:
Charlotte Hannibal, Tlf. 40 15 92 83
Lenette Lundqvist
Bende Herneth

Sponsorudvalg, som søger fonde, plejer eksisterende sponsorer og finder nye sponsorer som gerne vil støtte klubben.
Klik her for at sende en mail til Sponsorudvalget
Sponsorudvalget består af:
Aase Eriksen, Tlf. 22 90 16 82
Benedikte Piil, Tlf. 40 42 72 51
Charlotte Munch, Tlf. 30 91 54 89

Ungdomsudvalg, som er de 2 ungdomsmedlemmer som samtidig er ungdommens repræsentanter i bestyrelsen. Udvalget arrangerer hvert år flere forskellige aktiviteter, som kan spænde vidt. Fester, fælles rideture, julehygge og ikke mindst klubbens årlige klubmesterskab.
Klik her for at sende en mail til Ungdomsudvalget
Ungdomsudvalget består af:
Emily Lundqvist Mikkelsen, tlf. 60 10 58 31
Sofie Vennike, tlf. 29 67 09 38



 

Tilbage Til toppen

 

Formandens beretning

Formandens beretning 2012
Generalforsamlingen d. 21. februar 2013

Igen et år er gået, og I skal på ny have formandens beretning.
Den har været svær at skrive i år, ikke fordi der mangler noget at berette om, der er masser af sportslige resultater og organisatoriske udfordringer som har fyldt i året som er gået, men mere fordi det er min sidste beretning. Som I nok har set i dagsordenen, har jeg valgt at gå af i år, uden for nummer – jeg er slet ikke på valg – men jeg har desværre ikke nok timer i døgnet i øjeblikket, så jeg har måttet skære ind til benet i mine aktiviteter for en stund.

Læs hele beretningen for 2012 her


 

Formandens Beretning 2011
Generalforsamlingen d. 16. februar 2012

Atter en generalforsamling, 1 år er gået siden sidst.
Generelt har klubben haft et godt år. Efter genopbygningen er det blevet ”hverdag”. I bestyrelsen føler vi at rutinerne i klubben er kendte, og at alle har indblik i hverdagen så vi sammen forsøger at få det til at køre.
Det at vi er kommet rigtigt på plads betyder at bestyrelsen ikke har de store overordnede beslutninger at træffe forbundet med den daglige drift i løbet af året. Vi har i stedet kunne koncentrere os om andre ting vi gerne ville have fokus på.
Hvad laver vi så i bestyrelsen når den overordnede drift af Kjelsmosegaard så er ved at være på plads.

Læs hele beretnignen for 2011 her



FORMANDENS BERETNING 2010
Generalforsamlingen d. 21. februar 2011

2010 blev et år hvor vi for alvor flyttede ind på Kjeldmosegård igen. Et år med mange aktiviteter som mange af jer har været med til at gøre til en god oplevelse, på hver jeres måde. Et år hvor byggeriet blev afsluttet med vores dejlige store klublokale. Det fejrede klubben ved et stort åbent hus den 25. september, hvor rigtig mange medlemmer sørgede for de forskellige indslag som blev vist gennem hele dagen. Det var rigtig dejligt at vi som klub, har så meget at byde på.

Læs hele beretningen for 2010 her


 

FORMANDENS BERETNING 2009
Generalforsamlingen d. 10. februar 2010

Så er 2009 gået. Det har været et travlt år, både for jer som ryttere med jeres trænings- og stævneaktiviteter, og for klubben med det mere organisatoriske, hvor det at etablere nye stalde, så vi kunne flytte heste ind på Kjeldmosegaard har fyldt rigtig meget.
For at lave denne beretning, har vi i bestyrelsen selvfølgelig set tilbage på året og tænkt hvad der har kendetegnet det.
Der er nogle overordnede kendetegn som vi synes er værd at komme ind på, fordi de tilsammen giver os et billede af den samlede aktivitet i klubben- og bestyrelsens opgaver i året.

Læs hele beretningen for 2009 her


 

FORMANDENS BERETNING 2008
Generalforsamlingen d. 03. februar 2009

SÅ er året 2008 gået. Det blev et år som har betydet store forandringer både for klubben og for alle medlemmer. Vi har på godt og ondt oplevet hvad det vil sige at stå sammen, at have en stærk klubånd og et stærkt netværk.

Når jeg tænker tilbage på året er det første billede der kommer frem, et tragisk år, hvor branden på Kjeldmosegård fylder meget.
Det vi har oplevet, vil fremover være en del af vores personlige historie og en del af Sakskøbing rideklubs historie. Det der er mistet kan på ingen måde erstattes og vil fremover altid være i vores hjerter.
Der sidder mange ude omkring, som i dagligdagen ikke har noget med Sakskøbing rideklub at gøre, som har sendt mange tanker og trøstende ord til os, det har varmet meget.

Læs hele beretningen for 2008 her

 

Download Adobe Reader
Download Adobe Reader til at læse pdf dokumenter med

 

Tilbage Til toppen

 

Referater

Muligheder er der nok af..

Der skal bare ændres en smule på tekst og evt. farver så er det på plads

Tilbage Til toppen

 

Nyheds arkiv

Her kunne alle "ældre end 5 foregående" nyhedsbreve ligge?

Der skal bare ændres en smule på tekst og evt. farver så er det på plads

Tilbage Til toppen

 

Referat arkiv

Her kunne alle "ældre end 5 foregående" nyhedsbreve ligge?

Der skal bare ændres en smule på tekst og evt. farver så er det på plads

Tilbage Til toppen